Inriggeren
 |
| Bådens bestanddele |
På skitsen ses en toåres inrigger. De to roere har hver en åre og sidder med ryggen til roretningen. Roerne sidder på sæder, der kan bevæge sig frem og tilbage på skinner. Grunden er, at det først og fremmest er musklerne i benene, der bliver brugt til at ro med - de er langt stærkere end armmusklerne.
Den første gang man sætter sig i en robåd, kan det godt føles lidt uoverskueligt - man skal trods alt koordinere indtil flere bevægelser samtidigt. Det er dog slet ikke så svært at lære. Som skrevet, er det benene, der gør det meste af arbejdet. Armene bruges til at holde fast om åren og løfte den ud af og sænke den ned i vandet.
Ind imellem er det desværre nødvendigt at løfte rundt på båden. Vægten på en tores inrigger er ca. 90 kg; en fireres vejer henved 120 kg. Normalt er der tre-fem personer om at løfte en toåres; en person tager fat i forstavnen, og de resterende fordeler sig på hver sin side af båden så langt nede mod styrmandssædet som muligt. Umiddelbart skulle man jo tro, at personen som har fat i forstavnen har det hårdeste arbejde, men det er ikke tilfældet - så skulle man se fire stærke mænd (M/K) bære den ene ende og en lille pige (M/K) bære den anden, skal man ikke have ondt af pigen (M/K).
Når man løfter båden, skal man være opmærksom på, hvor man tager fat. Ikke noget med at tage fat i essingen - kun sidelangremmen egner sig til formålet!