Inrigger - Toer
|
| Toersædet |
Toersædet er det sæde i en to-åres inrigger, der er tættest på styrmandssædet. Den person, der sidder på sædet benævnes ofte stroken eller tagåren, idet det er denne person, der sætter tempoet i båden - de resterende roere skal følge tagåren.
Den viste båd er en syvbords inrigger, idet der er syv bord (surprise!). Bordene nummreres startende fra kølen; det nederste bord benævnes kølbordet, og det øverste bord betegnes ind imellem som toldebordet.
På tegningen ses en messingswivel; på denne type swivel forhindres åren i at hoppe ud af åregangen ved, at denne buer lidt indad, så åren når den ligger rigtigt er for bred til at kunne komme op.
I Aarhus Roklub benytter vi plasticswivler, hvor man har en såkaldt havelåge, der lukkes ned over åregangen, så åren ikke falder ud.