Aarhus Roklub på mobilen
En lille del af Aarhus Roklubs hjemmeside kan ses ved hjælp af mobiltelefonen. Det er således muligt at se de kommende ti arrangementer i kalenderen samt søge i medlemslisten. I det følgende kan du finde hjælp til hvordan du bruger aarhusroklub.dk på mobilen.
Du skal have en mobiltelefon som har indbygget en såkaldt WAP-browser. Det har næsten alle mobiltelefoner som er under to-tre år gamle. Hvordan du bruger WAP-browseren i din telefon står sikkert i manualen - det får du ikke at vide ved at læse her...
Adressen til mobilsiderne er http://aarhusroklub.dk/mobile. Når du har fået forbindelse skulle du gerne se noget lignende nedenstående på din telefon.
I Kalenderen kan du se de kommende ti arrangementer. Det er kun muligt at se arrangementets overskrift, start- og slutdato. Senere vil det måske blive muligt at se flere detaljer om arrangementerne.
Vælg Kalender i hovedmenuen og der kommer en liste som vist nedenfor.
Ved at vælge et arrangement kan du læse lidt mere om det:
For at få adgang til medlemslisten kræver det at man kender adgangskoden til den almindelige hjemmesides medlemssider.
Vælg Medlemsliste i hovedmenuen. Du bliver bedt om at indtaste Medlem og Kode - svarende til medlemsnummer og adgangskode for medlemssiderne. Indtast medlemsnummer og adgangskode og vælg Log ind nederst på siden.
Når du er logget ind bliver du bedt om at indtaste et navn...

Hvad er nu det for noget. Fordi mobiltelefoner har så små displays og fordi kommunikationen mellem telefonen og hjemmesiden er langsom skal du skrive en del af navnet på det medlem du ønsker information om. F.eks. fornavnet eller efternavnet.
Her leder vi efter alle medlemmer hvis navn indeholder "Jens." Det kunne f.eks. være Jens Hansen, Christina Jensen eller Jens-Ejner Jørgensen.

Vælg navnet på en af de fundne medlemmer (der findes højst ti), så får du vist adresse og telefonnummer på medlemmet:
