DM guld i Kerteminde og billet til VM.

 

Læs mere om

Med en DM guld- og bronzemedalje, samt lutter personlige rekorder og flotte placeringer var det en god weekend ved DM i indendørsroning.

I denne weekend var 6 af Aarhus Roklubs roere taget af sted til de Danske mesterskaber i indendørsroning i Kerteminde.

Lørdag var der indledende løb, og alle roerne som var i indledende løb lørdag nåede i finalen.

Her søndag var den første roer i ilden så Astrid Voss, som ror i klassen Junior C (13-14år), og som kom videre fra indledende i tolvte bedste tid på 4.25.0 for de 1000m ud af 20 startende roere.

Men Astrid der havde været meget nervøs ved sin første DM optræden lørdag, fandt roen og tordnede derudaf i finalen og skar mere end 10 sekunder af sin tid fra indledende og endte på en flot syvende plads i finalen i ny personlig rekord på 4.14.9.

Piger Junior C (13-14år) 1000m
==============================
1. 3.39.5, Lise Thøger Martin, Odense Roklub
2. 3.48.2, Rebecca Busk, Roklubben Furesø
3. 3.57.3, Susan Buus, Køge Roklub
.

7. 4.14.9, Astrid Voss, Aarhus Roklub

Den næste som skulle ro var i Halfdan Nielsen i drenges Junior C klasse. Halfdan har været syg i den sidste uge, og det var derfor spændende at se om han kunne finde luften her til DM. I indledende blev Halfdan nummer 5 ud af 32 startende roer med en tid på 3.43.3, men med en rimelig chance for at få medalje i finalen.

Halfdan lagde da også flot ud og lagde sig på en tredje plads og hentede på de sidste 250m stærkt ind på anden pladsen, men desværre rakte det ikke helt (der manglede 1/10s), og han kom i mål på en flot tredje plads i ny personlig rekord på 3.41.2 og dermed bronze til Aarhus Roklub roeren.

Drenge Junior C (13-14år) 1000m
===============================
1. 3.31.2, Thomas Smed Nielsen, Hadsund Roklub
2. 3.41.1, Esben Rusbjerg, Odense Roklub

3. 3.41.2, Jens Halfdan Nielsen, Aarhus Roklub 

Den tredje startende Aarhus Roklub roer var Andrej Lawaetz Bendtsen, som kvalificerede sig til finalen i bedste tid i indledende på 6.26.1 ud af 34 startende roere i drengenes junior A (17-18år) 2000m. Andrej blev sidste år nummer fire til DM i samme klasse, men i år skulle der medaljer til. Indledende blev roet med overskud, så der var plads til forbedringer i finalen, men spørgsmålet var om andre havde lurepasset lidt i indledende og dermed kunne rykke afgørende i finalen.

Andrej er kendt for at være en af de stærkeste roere i feltet og han lagde da også ud med en forrygende start og gik i front fra start. Det viste sig hurtigt at ingen kunne følge Andrej og han roede hjem i ny personlig rekord på 6.22.9, næsten 4 sekunder hurtigere end indledende, og dermed GULD til Andrej. 

Drenge Junior A (17-18år) 2000m
===============================

1. 6.22.9, Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus Roklub
2. 6.30.1, Gorm Fogh Rasmussen, Holstebro Roklub
3. 6.30.8, Ole Søgaard, Køge Roklub

Efterfølgende blev Andrej udtaget til at repræsentere Danmark ved VM i indendørsroning i Boston, USA i februar måned.

Nikolaj Bisgaard Nielsen stod herefter til start i den tunge herre klasse. Nikolaj blev sidste år nummer 7 i denne klasse og havde en realistisk chance for at komme på podiet, hvis alt flaskede sig. Hvis dette skulle være realistisk skulle Nikolaj under 6.10.0. Hans tid i 2007 var 6.14.4 og han skulle dermed skære over 4 sekunder af, hvilket er meget i denne ende af skalaen.

Nikolaj kæmpede flot for det og kom i mål på en flot femte plads lige efter Morten Ølgaard som var med til at kvalificere den danske tunge 2’er til OL her i Beijing. Dermed personlig rekord i konkurrence til Nikolaj på flotte 6.12.6.

Herrer senior åben 2000m
========================
1. 5.57.9, Peter Sylvest, KVIK
2. 6.04.0, Kristian Østergaard, Vestervig Roklub
3. 6.08.6, Jens Broberg, DSR
4. 6.09.8, Morten Ølgaard Nielsen
5. 6.12.6, Nikolaj Bisgaard Nielsen, Aarhus Roklub

Jens Vilhelmsen skulle i sit løb møde alle de bedste fra den danske letvægtsgruppe, som jo omfatter bl.a. de 2 OL udtagne roere Mads Rasmussen og Rasmus Quist.

Jens havde kvalificeret sig som nummer 10 ud af 21 startende roere i sin hidtil bedste tid 6.22.6. For jens havde det dog været hårdt, og spørgsmålet var om han var i stand til at ryste trætheden fra det indledende løb af sig.

I finalen var det op af bakke hele vejen og jens havde svært ved at finde rytmen. Han havde dog mere i benene i spurten denne gang og nåede i mål som nummer 10 i tiden 6.26.1, godt 3.5 sekund langsommere end indledende. Med placeringen som nummer 10 lykkedes det dog at slå den ene af de roere som pt. sidder på den danske letvægtsfirer.

Herrer senior letvægt 2000m
===========================
1. 6.03.0, Henrik Stephansen, Roklubben Furesø
2. 6.06.5, Mads Rasmussen, DSR
3. 6.08.6, Rasmus Quist, Fredensborg Roklub,
4. 6.09.0, Eskild Ebbesen, DSR
.
10. 6.26.1, Jens Vilhelmsen, Aarhus Roklub

Vinder blev for øvrigt fænomenet Henrik Stephansen som roede i tiden 6.03.0, hvilket er 4/10s fra verdensrekorden der indehaves af Italieneren Elia Luini som toge denne fra danskeren Eskild Ebbesen. Henrik er kun første års senior, og det er nok kun et spørgsmål om tid før han slår verdensrekorden. Så godt nok er det DM, men nogle af verdens hurtigste roere stiller til start i Danmark i denne klasse.
 

Den sidste roer til start var Erik Carsten Pedersen i herrer veteran 40-49 år. Erik er helt ny og lige begyndt med at ro i efteråret. Han blev flot nummer 5 ud af 9 roere i tiden 6.26.4 i ny personlig rekord, hvor han skar 7 sekunder af den tid han vandt JM i for 3 uger siden.

Herrer veteran (40-49år) 2000m
==============================
1. 6.18.1, Ulrik Westrup, DSR
2. 6.19.7, Thomas Jensen
3. 6.20.0, Morten Nielsen, Fåborg Roklub
.
5. 6.26.4, Erik Carsten Pedersen, Aarhus Roklub

 

 

Kalender

juli 2010<>
1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031
august 2010
1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031