Vinter 8 Grand Prix - alle medlemmer kan deltage.

Deltag i hold kaproning på romaskine i løbet af vinteren 2009-2010.  Hold konkurrencerne er også for motionsroere, det er underholdende socialt samvær, hvor det går stærkt.

Læs mere om

 

 

8 GP Veteran Herrehold (35+)

Aarhus Roklub har igennem snart 7-8  år haft et 8 GP veteran herrehold, som har kæmpet mod uret og for klubben! Mange har kæmpet imod sig selv og rokammeraterne for en plads på det efterhånden hæderkronede ”super veteran herrehold”…  Mange har igennem tiden trænet målrettet for at banke tiden ned eller forlænge distancen på romaskinen!

Veteran herreholdet skal selvfølgelig fortsætte, vi har en pokal at kæmpe for igen… Var det ikke 4. gang vi vandt den suverænt i vinteren 2008-2009?

Alle ”gamle”  holddeltagere på veteran herreholdet opfordres til at melde ind på holdets bruttoliste, eller rettere; Alle mandlige roere over 35 år i Aarhus Roklub, som kan tænke sig at være med på et super veteran herrehold, skal også blot melde sig… jo flere jo bedre chance for at stille et stærkt hold hver gang ”der er kamp” i løbet af vinteren.

Datoer for 8 GP Veteran Herrehold
1 afdeling  2 x (8 x 500meter) torsdag 29.10.09 kl. 18:00, Brabrand Rostadion.
2. afdeling  25000 meter, onsdag 25.11.09 kl. 18:00, Brabrand Rostadion.
3. afdeling  2 x (8 x 1000 meter), torsdag 17.12.09 kl. 18:00, Brabrand Rostadion.

Ændres sted meddeles dette via mail til deltagerne.
Plan for resterende 2 konkurrencer følger inden nytår!

 

8 GP Åben Mix Hold 

Da der  forhåbentlig blandt klubbens medlemmer er interesse for at danne et nyt 8 GP Åben Mix Hold med deltagelse i vinter 8GP 2009-2010, hermed en opfordring til at melde sig til det kommende super  Åben Mix Hold. Sigtet er at danne en ny bruttoliste med mange medlemmer, som ønsker at være med i holdkaproningen på romaskine. Jo flere der er med på listen, jo bedre chance for at stille et hold ved alle afdelingerne.

Det skal understreges at ALLE kan være med på holdet, men samtidig er det også vigtigt at huske ”vi ror for at sikre de bedste placeringer”!

Konkurrencen er for MOTIONSROERE, så hold dig ikke tilbage…..få dig nu tilmeldt.(Du kan med fordel deltage i vintertræning i romaskine, så er du selv med til at sikre træningsniveau og udvikling!)

Datoer for 8 GP Åben Mix Hold
1 afdeling  2 x (8 x 500meter) tirsdag 27.10.09 kl. 18:00, v. havnen.
2. afdeling  25000 meter, onsdag 18.11.09 kl. 18:00, v. havnen.
3. afdeling  2 x (8 x 1000 meter), tirsdag 8.12.09 kl. 18:00, v. havnen.

Plan for resterende 2 konkurrencer følger inden nytår.

 

Generel information om, og regler for vinter 8GP, se 2 vedhæftede Pdf-filer…

Tilmelding til de to 8 GP hold skal hurtigst muligt ske til:

Niels; tlf. 29828120 eller

n.c.iversen (a) stofanet.dk

 

Aarhus Roklub plejer desuden også at stille med et 8 GP dame hold og 8 GP herre hold med udgangspunkt i outrigger roerne på Brabrand suppleret med inrigger roere på Havnen.

Kontakt Mia Lykke Hvid tlf.: 40 88 54 25


Information om Vinter-8GP

Kalender

juli 2010<>
1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031
august 2010
1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031