Maria flot nummer 9 ved VM
af Finn Andersen
Maria Pertl Aarhus Roklub samlet nummer 9 til VM
========================================
En lidt halvkold og småregnende morgen var det her i dag, hvor Maria skulle ro B-finale ved VM i roning i München.
Maria var opsat på at der skulle roes hurtigt i dag for ligesom at afslutte VM på en god måde efter skuffelsen over ikke at være kommet i A-finalen. Det skulle dog vise sig ikke at gå helt som håbet.
En let medvind, ikke særlig hurtig dog blæste svagt ned af banen og der skulle derfor ikke som i semifinalen være tale om banefordele. Maria kom egentlig godt fra start og lå efter 250m på anden pladsen efter Frankrig, som slog Maria med 2/10s i Luzern. Ved 500m var franskmanden rykket yderligere og Maria blev presset af feltet bagfra, som hun ikke formåede at rykke fri af.
Ved 1000m var Frankrig rykket yderligere og lå ca 1 længde foran resten, og nu var der direkte angreb på Maria fra alle sider. Dette gjorde at ved 1500m var Maria faldet helt ned på en fjerdeplads, og det så næsten ud som om hun skulle falde yderligere tilbage. Det lykkedes dog i en sidste kraft anstrengelse at presse sig ind på tredjepladsen, bag Frankrig og Schweiz, sidstnævnte som hun slog med 1 længde i indledende.
Kvinder letvægtssinglesculler B-finale 2000m
==================================
1. 7.48.55 Frankrig, Benedicte Dorfman
2. 7.51.87 Schweiz, Fabiane Albrecht
3. 7.54.39 Danmark, Maria Pertl
4. 7.55.03 Tyskland, Laura Tasch
5. 7.55.29 Italien, Valentina Galmarini
6. 7.57.91 Østrig, Michaela Taupe
Det var ikke helt den måde Maria havde tænkt sig at slutte karrieren på, men det går jo ikke altid helt som man regner med. Mari fortalte efterløbet at hun ikke rigtig følte hun kunne få pres på benene, og at det derfor ikke rigtig kom til at køre godt. Hun følte sig egentlig godt nok sat op til at revanchere semifinalen, men det fungerede bare ikke rigtigt på dagen. Alt i alt har Maria dog vist at hun er kommet tilbage efter sin skade og hun her til VM var blandt favoritterne til en plads i A-finalen og der er ingen tvivl om at Maria også fremover vil være at finde på de danske ro-baner for som det hedder en gang roer altid roer!
Maria vender nu hjem til Århus på søndag aften og arbejdet kaldet allerede mandag morgen på Langkær gymnasium i Tilst. Helt forlader Maria dog ikke roning, der er lige en sidste kaproning tilbage i år, nemlig DM på Brabrand søen, hvor hun om 14 dage selvfølgelig er til start sammen med den øvrige danske elite. Om det her skal blive til sejr er der selvfølgelig ingen der ved, men sidst i 2005 vandt Maria jo DM i den tunge singlesculler. Om det bliver den båd der stilles op i igen, eller der kombineres med andre fra Aarhus Roklub vides om ca. en uge.
Finn Andersen
rochefbrabrand@aarhusroklub.dk
ww.aarhusroklub.d