-
Enhver klub skal gennem uddannelse af sine medlemmer sikre højt sikkerhedsniveau.
-
Enhver deltager i langture skal overfor klubbens bestyrelse have bevist, at han/hun kan svømme mindst 300 m. uden hvil og kan træde vande.
-
Desuden skal enhver deltager i langture overfor klubbens bestyrelse vise, at han/hun kan iføre sig redningsvest i vandet samt svømme mellem to årer.
-
Enhver båd skal være bemandet med det antal roere, den er konstrueret til, der må ikke medtages passagerer og båden må ikke overbelastes.
-
Sejlføring er forbudt.
-
Den enkelte klubs bestyrelse har ansvaret for, at bådens fører har langturstyrmandsret.
-
På samme måde kan langturstyrmandsretten kun tildeles erfarne roere, der har gennemgået et langtursstyrmandskursus afholdt efter DFfR´s retningslinier.
-
Bådens fører er til enhver tid ansvarlig for, at gældende regler herunder søloven og søvejsreglerne overholdes.