Vinterroningsreglement

 

Aarhus Roklub

  

 


VINTERRONINGS-REGLEMENT

Incl.: Sikkerhedsprocedurer ved vinterroning

 

Revideret af bestyrelsen 01.11.2011

 

Aarhus Roklub

Hjortholmsvej 2
8000 Århus C.

Stiftet 1886


Medlem af DFfR under DIF og FISA
 
Vinterroningsreglement

 

Generelt

§1

At give mulighed for udøvelse af roning i perioden fra standerstrygning til standerhejsning i overensstemmelse med DFfR's vejledning for vinterroning. For vinterroning gælder Aarhus Roklubs ordinære roreglement med nedenstående skærpelser.

 

Periode

§2

1: Al roning, der udøves mellem standerstrygning til standerhejsning, dog mindst fra 15. november til 15. marts det efterfølgende år, defineres som vinterroning.
2: Vinterroning må kun finde sted i tidsrummet fra en halv time efter solopgang til en halv time før solnedgang.

 

Område

§3

1: I Aarhus Roklubs rofarvand udøves vinterroning i K1-området, dvs. fra Fiskerihavnen til Studstrup Marina samt på Brabrand Sø. Det er således ikke tilladt at ro langs molen mod syd selvom denne ligger i K1.
2: Ved vinterroning udenfor det i stk 1 angivne område, hvor Aarhus Roklub er arrangerende klub, følges nærværende reglement samt Aarhus Roklubs langtursreglement.
3: Ved vinterroning som gæsteroer i anden roklub og ved roning i denne klubs daglige rofarvand (gæsteroning), følges det vinterroningsreglement, der gælder for den arrangerende klub. Hvis det drejer sig om en langtur, gælder som minimum DFfR's langtursreglement. For at optimere sikkerheden for Aarhus Roklubs medlemmer skal alle deltagere i sådanne ture opfylde nærværende reglements §4 og §5. 

 

Udøvere

§4

1: Vinterroning kan kun udøves af frigivne roere, med den fornødne erfaring.
2: Enhver, der ønsker at udøve vinterroning, skal godkendes af bestyrelsen. Godkendelsen gælder for en vintersæson ad gangen.
3: Medlemmer under 18 år, der ønsker godkendelse af bestyrelsen, skal medbringe forældres/værges accept med  underskrift.
4: Unge under 15 år skal ud over den generelle vinterroningstilladelse have tilladelse af forældrene i hvert enkelt tilfælde og må kun ro når der er motorbåd på vandet.
5: Roere der ønsker vinterroningstilladelse, skal kontakte bestyrelsen skriftligt vedrørende dette.
6: Vinterroere skal i forbindelse med godkendelse registreres af bestyrelsen. I sammenhæng med godkendelsen skal roeren have udleveret en kopi af klubbens vinterroningsreglement samt sikkerhedsprocedurer for vinterroning, og roeren er forpligtet til at sætte sig ind i materialets indhold, og rette sig efter dette.
7: For at blive godkendt til vinterroning, skal der inden henvendelse til bestyrelse om dette, være aflagt svømmeprøve efter klubbens ordinære roreglement.

 

Sikkerhed

§5

1: Alle der ror vinterroning jfr nærværende reglement skal bære en af én relevant EU myndighed godkendt redningsvest.
2: Roerne skal bære påklædning egnet til udøvelse af vinterroning.
3: Vinterroning må aldrig udøves alene. Man skal som minimum være 2 på vandet af gangen eller være under konstant opsyn fra land. Det forudsættes at 2 singlescullere ror så de altid har hinanden under opsyn.
4: Alle udøvere af vinterroning skal medbringe en mobiltelefon. Såfremt denne ikke er vandtæt skal den opbevares i en vandtæt pose. Den skal opbevares på en sådan måde at denne er let tilgængelig i tilfælde af uheld.
5: Der må kun roes i isfrit farvand og maksimalt 100 m fra land. Der må ikke være fare for overisning, og der må ikke roes ind i områder med driv-, grød- eller pladeis. Derudover skal der i hvert enkelt tilfælde tages højde for risici som vand-/lufttemperatur, sigtbarhed og vind således, at der kun roes, når vejrforholdene gør det forsvarligt.


 

Materiel

§6

1: Der roes kun i de af materieforvalteren godkendte både. Disse fremgår af Rokort.
2: Det påhviler den turansvarlige styrmand at sikre, at isætning og optagning af både sker på en måde, der er forsvarlig for materiel og roere. Dette omfatter bl.a. at tilgangen til vandet er ryddet for is og sne.

 

Overtrædelser
§ 7

1.    Ved overtrædelser af ovennævnte reglement inddrages retten til vinterroning. Bestyrelsen vil derefter tage overtrædelsen op i henhold til Aarhus Roklubs love §9 om lovovertrædelser.
Sikkerhedsprocedurer
ved vinterroning i Aarhus Roklub


                                                  

                                                       Procedure for vinterroning:
• Alle vinterroere modtager, ifm. deres godkendelse som vinterroere, vinterroningsreglementet samt denne beskrivelse af ” sikkerhedsprocedurer ved vinterroning i AR ”. Roerne er forpligtet til at sætte sig ind i, og forholde sig til reglementet og sikkerhedsprocedurerne.
• Sikre sig en frisk vejrudsigt for farvandet.
• Rodistance og hjemkomsttidspunkt skal være realistisk – der må ikke lægges væsentligt ekstra tid til turen.
• Det kræves at mobiltelefon medbringes, sikker dig at dit mobilnummer er korrekt registreret i Rokort.dk.
• Bådens styrmand bærer alene det juridiske og økonomiske ansvar ved uberettiget alarmering til ALARM 112.
• Bådens styrmand er den der står øverst på listen i Rokort.dk, dette gælder også ved roning i bådtyper uden styrmand.


Bestyrelsen,  oktober 2011.

 

Kalender

februar 2012<>
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829
marts 2012
1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031