Langtursroning

I Aarhus Roklub har vi en række ture til andre farvande i løbet af rosæsonen. Det er spændende at opleve nye farvande og anderledes natur.

langtur

Ofte bor vi i andre roklubber og låner både eller tager selv med. Tidligere har vi f.eks. været i Stockholm og set Skærgården, i Berlin og mange gange har vi roet på Limfjorden og i det sydfynske ø-hav.

De faste ture er cirka følgende:

  • Løvspringstur (ofte har vi roet i Limfjorden)
  • Tur til de københavnske kanaler
  • Gudenå-tur
  • Tur til Tyskland (har bl.a. været i Berlin, Hamborg og Flensborg)
  • Sommerferietur (har bl.a. været i Stockholm, det fynske ø-hav mv.)
  • Efterårstur (roede i 2012 på Mosel og Rhinen fra Luxembourg til Bonn)

Vi ror cirka 30-40 kilometer pr. dag på disse ture. For nærmere information kontakt aktivitetschefen i Aarhus Roklub: aktivitetschefhavn(a)aarhusroklub.dk