Materiel

På denne side kan du finde ud af hvordan en robåd er opbygget, og lidt om vedligeholdes.

Aarhus Roklub har fire forskellige typer robåde: Inrigger-, outrigger-, coastal og gigbåde. De fire bådtyper er principielt opbygget ens, men variationerne gør, at de hver især har bestemte egenskaber, og benyttes i forskellige farvande og til forskellige formål.

Robåde

I sin grundform består en robåd af et skrog, et eller flere sæder, to eller flere årer og eventuelt et ror. Båden kan være lavet af enten træ, plast eller komposit materialer. Årerne er af træ eller glasfiber.

I de følgende afsnit beskrives opbygningen af klubbens både.

Inrigger

Bådens indretning

En inrigger består af tre rum: Forrum, sidderum og agterrum. For- og agterrummet er lukkede, således at der ikke kan komme vand ind i dem. I sidderummet finder man styrmandssædet samt to eller fire rullesæder.

Klubbens inriggerbåde er bygget i finer, massiv træ eller glasfiber. Båden er bygget op over et skrog bestående af køl og kølsvin. Finerbåde er limet op og er uden søm, nitter og svøb. Massive træbåde har svøb og er sømmet og nittet sammen.
I bådens længderetning løber bordene, som er fastgjort til spanterne. Der vil enten være syv eller otte bord i en inrigger. På det øverste bord findes essingen (rælingen).

På bådens ræling finder man åregangene, hvori årerne placeres. Åregangen, også kaldet svirvel består af et beslag, der fastgør svirvlen til det øverste bord samt en drejelig del, hvori åren lægges. For at åren ikke skal falde ud af svirvlen, kan der øverst på den bevægelige del være en "havelåge”.
Inriggerbåden benyttes til motion- kap- og turroning.
 


Outrigger

Outriggeren ligner på mange måder inriggeren, og endnu mere coastalbåden. Alle dele der findes på inriggeren findes også på outriggeren, men i modsætning til inriggeren, som er en ret bred bådtype er outriggeren lang og smal. Åregangen er placeret uden for båden på et stativ (riggen), heraf også navnet outrigger (riggen sidder ude = out)! Bådens beklædning er altid helt glat og af tyndt træ, glasfiber eller kulfiber. Det at båden er smal og beklædningen tynd, gør det også til en meget let og ikke mindst hurtig båd.

Outriggeren er lidt sværere at ro og er samtidig mere skrøbelig end en inrigger. Den roes derfor mest på roligt vand som f.eks. Brabrand Rostadion.
På grund af den mindre vægt og smallere form, er den som sagt meget hurtig og er den bådtype der roes i ved kortbanekaproninger flere forskellige steder i Danmark og ved DM, VM og OL.

Outriggeren findes med 1 eller 2 årer pr. roer og findes med eller uden styrmand. Outriggeren med 2 årer pr. person kaldes en sculler. Årerne der benyttes i sculleren er mindre end de årer der anvendes i inriggere samt de outriggere, hvor man sidder med en enkelt åre.

Bådene findes i forskellige størrelser. Der findes både til blot 1 person (single sculler, som benævnes 1x) op til den største, og hurtigste af alle bådtyper, otteren (benævnes 8+).

Outriggeren rummer derfor mulighed for at man ikke altid er afhængig af at skulle ud og ro med andre, men man kan ro ud alene. Ligeledes har man mulighed for at opnå det ultimative "kick", når man sætter sig i en otter, og den bare flyver hen over vandet - tro det eller lad være, men man kan blive afhængig af det!


Coastalbåde

Coastalbåden er støbt i glas- eller kulfiber. Båden findes med både enkeltrigning (4+) eller dobbeltrigning 1x-2x4x+, hvor roeren har enten én eller to årer. Båden findes som singlesculler, dobbeltsculler og firer med styrmand.
Båden er out rigget.
Coastalbåden er designet til roning i store bølger, og betegnes som meget sødygtig.


Vedligeholdelse 

En del af den daglige vedligeholdelse af bådene består i at vaske og tørre dem efter endt roning. Især havvand tager hårdt på lakken, og en lille sø af vand inde i båden giver udmærket grobund for råd og hurtigere nedslidning af båden.

Om vinteren repareres skaderne samtidig med at bådene får en grundig vedligeholdelses behandling - nogle vintre får de den helt store omgang (lak fjernes og der lakeres), andre gange er der kun små opgaver. For at forsøge at undgå, at kun nogle få personer står med opgaverne, er medlemmerne forpligtet til at deltage i vedligeholdelsesarbejdet i løbet af vinteren. Der dannes enten faste bådhold eller der indkaldes til ad hoc opgaver.
Større skader og defekter på bådene udbedres enten på eget klubværksted eller på bådværft.

 

07.04.16 -ni