AR til langdistancekaproning i Nakskov 20. maj 2017?

25. april 2017 10:41 , af Niels Iversen

Nakskov Roklub indbyder til DFfR - Langdistancekaproning, Lollands Havørn, lørdag 20. maj 2017, den første af i alt 5 langdistancekaproninger i sæsonen 2017.
- Langdistancekaproning i et af Danmarks flotteste og mest udfordrende farvande. 
 

Reglement
Der roes efter DFfR´s langdistancekaproningsreglement.
http://roning.dk/wp-content/uploads/2017/04/Langdistancekaproningsreglement_marts2017_godkendt.pdf

OBS: Deltagelse i langdistancekaproning i klasserne Åben Mix – 1. division (for de øvede) og 2. division (klassen for nybegyndere) kræver IKKE,
at der er en langtursstyrmand med i både, idet banen er overvåget af arrangørerne, hvorfor det anbefales at nye deltagere fra AR tilmelder i én af disse 2 klasser.

Løbsafvikling
Der er 5 inriggerklasser
- åben mix 10 km 1. division,
- åben motionsmix 2. division 10 km,
- kvindeklassen 10 km
- mændenes klasse over 25 km.
Kvindernes og mændenes klasse er officielle danske mesterskaber.
I de to mix klasser kåres turneringsvindere.


Et stærkt hold på vej ud på 25 km. ræs på Nakskov Fjorden.

DSR hold på vej ind i Nakskov Havn efter 10 km. ræs på fjorden.

Løbsliste

Løb nr.

Planlagt Starttidspunkt

Kategori

Distance

Løb Beskrivelse

1

20. maj kl.:10:30

Motion

10000m

2/4 årers inrigger, Åben mix, 1. div.

2

20. maj kl.:10:46

Motion

10000m

2/4 årers inrigger, Åben mix, 2. div.

3

20. maj kl.:10:54

Dansk Mesterskab

10000m

2 årers Inrigger, Kvinder

4

20. maj kl.:13:30

Motion

25000m

2/4 årers inrigger, Åben mix

5

20. maj kl.:13:46

Dansk Mesterskab

25000m

2 årers Inrigger, Mænd



Tæt trafik på fjorden - på vej mod mål i Nakskov Havn.

Mandskabsledermøde
/Styrmandsbriefing
Lørdag 20. maj Kl. 9:30 styrmandsbriefing for formiddagsløbene
Lørdag 20. maj Kl.12:30 styrmandsbriefing for eftermiddagsløbene 

Salg og forplejning
Nakskov Roklub sælger under regattaen kaffe, the, øl, vand, sandwich, bananer, grillpølser, chokolade og müslibar til rimelige priser.

Overnatning
Der er følgende overnatningsmuligheder: 
Nakskov Vandrerhjem. Tlf. 54 92 24 34.
Nakskov Bed & Breakfast.  Tlf. 23 30 55 99.
Hestehoved Camping.  Tlf. 54 95 17 47 
Hotel Harmonien. Tlf. 54 95 91 90
Skovridergaarden. Tlf. 54 92 03 55 
- Eller primitiv overnatning på Produktionsskolen / Bestil venligst plads hos Poul-Erik Wulff-Høyer på tlf. 22 44 49 44


Deltagelse for Aarhus roere…

Roning i Nakskov Fjorden, er naturoplevelse så det basker, udfordring rent navigationsmæssigt, spændende kaproningsrute,
der kræver power, teknik og gå-på-mod, og så er et besøg i Nakskov Roklub altid en god oplevelse!

Turen til og deltagelse i langdistancekaproningen Lollands Havørn i Nakskov arrangeres og gennemføres som en AR klubtur.
Alt efter AR medlemmers tilmeldinger, - enkeltroere der er interesseret i at blive sat på et ”til lejligheden sammensat hold”,
eller - roere/fast hold sikres at alle får mulighed for at prøve deltagelse i en langdistancekaproning.

Både: Alt efter tilmeldinger, enten medbringes egen/ne både, eller jeg forsøger lån af båd/e i Nakskov Roklub.

Roklubben betaler startgebyr.
Øvrige udgifter til persontransport, evt. bådtransport deles ligeligt mellem deltagende AR tilmeldte.
Udgifter til ophold/forplejning klarer den enkelte – eller vi finder ud af fælles arrangement undervejs, og deles om udgifterne!

Chance for medaljer i Nakskov!

Rent praktisk:

Hvis båd/både med på trailer fra Aarhus, lastning af både torsdag 18. maj aften.
Forvent afrejse fra Aarhus fredag 19. maj sidst på dagen / overnatning i Nakskov fredag til lørdag.
Hjemkomst til Aarhus lørdag aften – alternativ søndag – måske ro kammeraterne i Nakskov Roklub tænder for grillen og åbner en flaske vin lørdag aften for socialt samvær….!


Tilmeldinger fra Aarhus Roklub:
Klik ind på Rokort.dk / aktiviteter / Langdistancekaproning Nakskov 20.5.17

Tilmelding senest mandag 8. maj kl. 18:00
Meddel ved tilmelding om du/I stiller et fast hold, eller gerne deltager på et ”sammensat” hold, hvilke klasse/distance osv.


Altid chance for glade og dejlige smil i Nakskov!

Turansvarlig

Niels
2982 8120
n.c.iversen@stofanet.dk