K0/K1/K2-styrmands teorikursus

20. oktober 2016 19:10 , af Niels Iversen

Teorikursus 9. november 18:00-21:00 ved AR- Søsporten

Dette teorikursus er en obligatorisk del af uddannelsen til at blive K0/K1/K2 styrmand.
Den øvrige, praktiske, del af uddannelsen foregår i.f.m. den daglige roning i lokalfarvandet.

Kurset henvender sig til nyligt frigivne, såvel som ældre roere, der overvejer at blive K1/K2 styrmand, samt til outrigger roere, der ønsker K0 styrmandsret for at kunne ro i Coastal både på havnen.
Udnævnte styrmænd, der ønsker at få repeteret teorien, er også meget velkomne.

På kurset gennemgås lokalfarvandet, relevante søfartsregler og hvordan man som styrmand gebærder sig i forskellige situationer.

Oplys venligst ved tilmeldingen på Rokort.dk/aktiviteter - senest 7. november, hvis du tidligere har deltaget i kurset, og derfor allerede har modtaget kursusmaterialet.


Christina Asmussen & Claus J.O. Justesen
Roudvalget AR Søsporten

 

20.10.16-ni