Sommerferielangtur til Slesvig-Holsten

19. september 2016 19:28 , af Torben Sollyst Mikkelsen

Sommerferielantur med Aarhus Roklub d. 9-16. juli.

Aarhus Roklub var på den årlige sommerferielangtur d. 9-16. juli i Slesvig-Holsten.

Vejret på turen vekslede meget mellem sommer, overskyet, blæsevejr og regn.

 

Lørdag d. 9. juli

Vi lagde ud med at køre robådene til Flensborg Roklub hvor vi ankom lidt over middag.

 


Vi lejede en Renault Trafic Grand Passanger ved Europcar. God rummelig bil med 1,6L D med dobbelt-turbo, der yder max. 145hk og 350Nm ved 1750 rpm. Udstyret med bakkamera i bakspejlet.

 


Fra Flensborg Roklub er der en flot udsigt over Flensborg Fjord – Marineschule Mürvik fremstår  meget markant på den anden side af fjorden. Det kaldes også det ”Røde Slot”.

 


Resten af lørdagen gik med at pakke ud og købe ind inde i Flensborg mv.

 

Søndag d. 10. juli. 39km
Flensborg Roklub, Flensborg Havn, Lyksborg Yachthavn, Graasten Roklub, Langballeå Marina

Vejret var overskyet fra morgenstunden med vind fra sydvest. Vi havde derfor vinden i ryggen ud gennem Flensborg Fjord. Der var mange sejlbåde på fjorden de to gange vi krydsede den ved Holnæs/Egernsund og vi blev gynget lidt pga. krabbe bølger. Langballeå Marina er ret snæver og tungen skal holdes lige i munden for at komme frem til slæbestedet, hvor vi kunne få bådene op af vandet.


Vejret er overskyet men humøret er godt efter en udlægger og en Claus vittighed.

 


Flensborg Roklub til højre ligger smukt i skoven nord for Flensborg.

 


Udlægger igen inde i Flensborg Havn.

 


Marineschule Mürvik.

 


Frokosten blev indtaget ved Graasten Roklub.

 

Mandag d. 11. juli. 15km

Langballeå Marina, Stenbjerg Havn

 

Vi havde planlagt at vi skulle ro fra Langballeå Marina til Sønderborg og slutte dagens rotur i Gelting Havn. Fra morgenstunden af kunne vi dog konstatere at vejrudsigten ikke var særlig gunstig og vi ville risikere at strande i Sønderborg. Derfor blev vi på sydsiden af Flensborg Fjord. Dagens korte tur skulle dog ikke forløbe som vi havde planlagt og Claus måtte ringe og fortælle os, at bådene ikke kunne tages op i Gelting Havn, så vi måtte finde et andet sted. Stedet blev Stenbjerg Havn, hvor der er en betonmole og en vej helt ned til vandet. Derefter kørte vi til Slesvig Roklub, hvor vi ankom i god tid og måtte vente god time inden formand Birger ankom.

 


Langballeå Marina.

 


Bådene blev taget op på bådtraileren i Stenbjerg Havn – Fiskergade.

 


Slesvig Roklubs nye klubhus.

 

Inden vi kunne komme i gang med indkøb og aftensmad fik en times snak med Birger, formand i Slesvig Roklub om de besværligheder de havde haft med opførslen af deres nye klubhus. Stadsingeniøren har meget magt ifølge loven og var af den nidkære type, så det piloterede fundamentet til huset blev dimensioneret til at bære en bygning med seks etager frem for kun to, hvilket kom til at koste en ca. 1 mio. kr. ekstra. Den ekstra udgift blev dækket af A.P. Møller Fonden. Stadsingeniøren er sidenhen blevet udskiftet pga. samarbejdsvanskeligheder gentagne gange med bygherrer og entreprenører i Slesvig by!

Da der er små soverum med senge er overnatninger i Slesvig Roklub blevet pålagt momspligt på 7% og det er dobbelt så dyrt at overnatte som i de andre roklubber. Det er dog værd at betale for de gode og nye faciliteter.

 


Stort opholdsrum/køkken/træningsrum/udstillingsrum i Slesvig Roklub. Rummet blev bl.a. også anvendt til maleriudstillinger og andre kulturarrangementer.

 

 


Aftenunderholdningen stod Freiwillige Feuerwehr Schleswig for, med hævning af en sunken båd, der havde taget for meget regnvand ind!

 

Tirsdag d. 12. juli. 40km

Slesvig Roklub, Hedeby Nor, Mysunde, Lindåbro Sportsbådehavn, Rudervereinigung Kappeln

 

Vinden var stadig i sydvest denne dag, hvor roturen gik på Slien ud til Kappel.

 


Inden vi roede ud af Slien var vi en tur inde i Hedeby Nor, hvor en ældre mand var ved at tømme en vikingebåd for regnvand. Ellers var der ikke meget andet at se på fra vandsiden.

 


Medvinden ud af Slien gav gode muligheder for at sætte træsejl og få tørret frakken Samtidig kunne vi holde en hastighed på 4-5km/t.

 


Da vi var før tidsplanen pga. medvinden, var der ekstra tid til at få set lidt på Slesvig by, der har et velbevaret købstadscentrum, hvor domkirketårnet kan ses i det meste af byen. Det nygotiske tårn på 112 m blev opført i 1894. Tårnet er Sydslesvigs højeste og Slesvig-Holstens næsthøjeste kirketårn. Oprindeligt havde domkirken to tårne, men de styrtede sammen allerede i 1275 og blev ikke genopført.

 


Ikke alle tog på byvandring og da vi kom hjem til roklubben fandt vi to havmænd og en havfrue, der var hoppet i Sliens grumsede brakvand, efter det var blevet for varmt inde i saunaen. Champagnen havde de ikke glemt!

 

Fredag d. 15. juli. 21km

Akademischer Ruderverein Kiel, Kiel Havn, Schwentinefloden, Akademischer Ruderverein Kiel

Da blæsevejret var tiltaget igen valgte vi at forsøge os med en rotur ind i Kiel Havn og derefter  op igennem Schwentinefloden, så langt vi kunne komme.

Til venstre ved Norwegenkai lå Color Line til Oslo og til højre ved Schwedenkai lå Stena Line til Göteborg – Ordnung muss sein!


Kiel Havn er en af de største krydstogthavne i Nordeuropa. Kiel Fjord er dyb og skibene kan lægge til meget tæt på centrum af Kiel og der er ca. én times kørsel til Hamborg Lufthavn. Byen er let tilgængelig med motorgader/motorveje tæt på centrum og ikke præget af kronisk trafikkaos i modsætning til Aarhus!

 


So ein ding müssen wir auch haben på Gådenåen! I Kiel går de ikke ned på udstyr og de har anlagt den perfekte bådtrappe. Schwentinefloden er opdæmmet inden den løber ud i Kiel Havn og bådtrappen er anlagt med det rette fald + at der børster i bunden af trappen, der bremser vandet så der altid er tilstrækkelig vandstand.

 


Idyllisk roligt vejr og omgivelser på Schwentinefloden, der er 62km og løber igennem Det Holstenske Schweiz.

 


Ca. 5½km oppe af Schwentinefloden kunne vi ikke komme længere med vores robåde pga. et stort træ der blokerede floden. Inden da havde Claus dog overbevist Christina om, at hun skulle mave sig ud og tage splitflaget af, så Kalø kunne komme under de lavthængende grene. Det havde været nemmere at bede os i Norsminde om at tage splitflaget af!

 


Frokostidyl i skoven – øhh nej! Efter 10-15 minutters tid kunne vi høre en motorlyd nærme sig og selvfølgelig viste det sig at være Schwentinedalfartens turbåd, der skulle lægge til ved broen, hvilket kaptajnen hurtigt gjorde os opmærksom på. Vi fik samlet vores ting og læsset det i bådene i en fart og vi fik det hele med inkl. Pouls handsker, der var røget i Kalø, så det var spildte kræfter at ro tilbage for at lede efter dem!

 


Aftenmenuen stod for de flestes vedkommende på Schweinshaxe med Kartoffelklöße efter anbefaling fra Daniel.

 

Lørdag d. 16. juli.

Turist i Kiel

Ovenpå seks dage roning skulle der også være tid til at se lidt på Kiel inden vi kørte hjem til Aarhus.


Kiel Rådhus med det 106m høje rådhustårn. Rådhuset er bygget 1907-11. Rådhuset var lukket så vi kunne ikke komme op i tårnet, hvor der er en udsigtsplatform i 67m højde. Hvis nogen synes det ligner et andet og meget kendt tårn så tager I ikke fejl. Kampanilen – klokketårnet ved siden af Markuskirken i Venedig har dannet forbillede.


Landdagen for Slesvig-Holsten ligger smukt placeret ud til Kiel Fjord. Synes dog ikke at glastilbygningen forskønner bygningen! Der flages på halvt grundet massakren på promenaden i Nice d. 14. juli.

 


Det maritime fylder meget i Kiel og det var ikke joller der lå Kieler Yacht-Clubs havn! Indtil 1937 hed den Kaiserlicher Yacht-Club, hvor nazisterne tvangsomdøbte den til Yacht-Club von Deutschland. Efter 1945 har klubben haft sit nuværende navn.

 


Die Seebar im Seebad Dürsternbrook. Vi har godt nok en strandbar imellem byggekranerne på Aarhus Ø, men i Kiel har de i mange år kunnet ro hen og få sig en drink når vejret er til det!

 

 


Andre valgte at gå på shoppingtur + en farvel Vom Fass til Kiel.

Med venlig hilsen
Torben Sollyst Mikkelsen