Tilbud til AR-medlemmer: Deltag i RoBattle lærerkursus torsdag 26.10.16

17. oktober 2016 09:47 , af Niels Iversen

RoBattle - Attention… GO! 
Roning på skoleskemaet

Dansk Forening for Rosport tilbyder et 6 timers kursus til idrætslærere i folkeskolen, så de kan lære deres klasse at ro.

Formål: Bliv klædt på til at varetage Attenion... GO! - et struktureret undervisningsforløb i idræt på fire moduler med fokus på roning.


Aarhus Roklub samarbejder med Dansk Forening for Rosport / Nordea Fonden RoBattle med henblik på implementering af roning på skoleskemaet i folkeskolen.
Der er truffet flere konkrete aftaler om elevers besøg i roklubben, eller rosportens/roklubbens besøg på den enkelte skole, hvor aktiviteten foregår i romaskiner!
Aktuelt samarbejder Aarhus Roklub med 6 folkeskoler mhp. implementering af roaktivitet i folkeskolen...

Aarhus Roklub har fra Dansk Forening for Rosport fået tilbudt medlemmers gratis deltagelse i et kommende Robattle - lærerkursus, Brabrand Rostadion, torsdag 26. oktober kl. 8:30-14:30.

Hermed en opfordring til AR-medlemmer, der har tid, og kan have interesse for samarbejde mellem roklubben og folkeskolen, at deltage i det kommende lærer kursus v Rostadion, med det formål at synliggøre rosporten i skolesystemet, og måske via denne vej, hverve interesserede unge til roklubbens ungdomsafdeling.
Formålet med AR-roeres deltagelse i dette lærerkursus er bla. at skabe fælles platform for arbejdet med og for rosporten ude i skolerne, og dannelse af netvværk mellem rosporten og lærerne.

Se mere om DFfR - Nordea Fonden RoBattle, Flere unge i dansk rosport http://www.robattle.dk/

Se mere om Nordea Fonden Robattle, Kursus for lærere http://www.robattle.dk/Forskoler/laererkursus.aspx 

Interesserede AR-medlemmer der ønsker at få yderligere oplysninger eller tilmelde lærerkursus torsdag 26.10.16 kl. 8:30-14:30 v Rostadion, kan kontakte Niels tlf. 2982 8120 mail: n.c.iversen(a)stofanet.dk.
Konkret tilmelding skal foreligge senest torsdag 20.10.16. kl. 8:00

17.10.16-ni