2 x Roteknik kursus & træning tilbydes Her & Nu!

4. maj 2017 14:16 , af Niels Iversen

Roteknikskursus – DFfR Ronetværk Syd.

Her kommer der en enestående mulighed for at få pudset din roteknik af under kyndig vejledning ved Helle Krogh fra Aarhus Roklub..

Kurset foregår d. 6/5 2017 i Kolding Dame Roklub kl. 9.00 – 15.00

Vi starter kl. 9.00 med en kop kaffe og et rundstykke, hvor Henning vil gennemgå dagen.

Der vil være forplejning hele dagen af den nette sum af 60 kr.

Man skal være velkommen til at tage egne både med og vi vil gerne have tilmeldinger holdvis af 3 eller 5 personer. Det er selvfølgelig også muligt at deltage som enkelt person.

Det er også muligt at leje et sæde for 50.00 kr. af KDR (oplyse ved tilmelding om der er brug for et sæde)

På kurset er der plads til max 30 deltager, og tilmelding skal ske til Henning Pedersen (Varde) på babuhep@hotmail.com eller på mobil nr. 26256800 senest d. 3/5 2017 – NU mulighed for eftertilmelding!

De venligste rohilsner Henning, John (Varde) og Tina (KDR)







Tekniktræning for nye roere under instruktion i Aarhus Roklub.

Et par nye medlemmer under instruktion, har med mig aftalt, at vi mødes på søndag 7.5.17 i roklubben på havnen, og bruger 1 time fra kl. 8:00-9:00, på at træne det grundlæggende "mønster" i rotaget (finde og lære det korrekte rotag at kende) - og træningen foregår i roergometer på land.

Vi har flere ergometre stående, så der er plads til flere deltagere - 13 i alt.

Har du som ny (gl. roere er også velkommen!!!) roer tid/lyst og mulighed, så meld til og deltag i tekniktræningen
- Du får med garanti noget med i rygsækken, til næste tur på vandet.

Tilmelding på Rokort.dk/Aktiviteter / Tekniktræning for nye roere under instruktion



Niels
29828120 / n.c.iversen@stofanet.dk

 

4.5.17-ni