Om Aarhus Roklub · historien
Siden 1886 har aarhusianere roet fra havnen, og siden 1938 også på Brabrand Sø. Klubben har overlevet flytninger, økonomisk krise og planer om at rive huset ned, og hver gang var det medlemmerne selv, der bar den videre. Her er historien i 17 nedslag.
Roerne
En fredag i oktober 1886 stifter en kreds af aarhusianske borgere Aarhus Roklub på initiativ af boghandler N. Krarup. Lægen I.M. Frisch bliver formand. Formålet er "at øve roning som idræt" og deltage i kaproninger, og det er stadig det, vi gør.
Kilde: 125-årsskriftet s. 11
Hjemmet
Det første bådehus lå ved åens udløb, hvor Dampmøllen senere kom til at ligge, og fik øgenavnet Svedekassen.
Kilde: 125-årsskriftet s. 12
Hjemmet
I 1888 byggede klubben Pavillonen ved nordhavnen, og i 1922 indviedes en ny pavillon på nordre mole. Klubben fulgte med, efterhånden som havnen voksede.
Havnen under udvidelse, 29. september 1930. Foto: Aarhus Stadsarkiv
Roerne
Aarhus Roklub var en herreklub. Derfor stiftes Aarhus Dame Roklub, bl.a. på initiativ af AR's formand Carl Vigild. Damerne låner først lokaler hos herrerne, flytter til Risskov og ender i Søsporten.
Kilde: 125-årsskriftet s. 11
Hjemmet
Søsporten indvies i den nye lystbådehavn. Det er en karakteristisk funkisbygning, og her har klubben boet lige siden. På 1. sal lå i mange år Søsportspavillonen, en af byens fineste restauranter, indtil den lukkede i 1980.
Standerhejsning og bådedåb ved Søsporten, 1935. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By
Kilde: 125-årsskriftet s. 12, 18–19 og 98
Hjemmet
Klubben begynder at bruge Brabrand Sø med faste baner. I 1939 får den lov til at sætte et skur op ved søen, hvor bådhallen ligger i dag, og en læge stiller en træpavillon til rådighed. Den har været med i 1. verdenskrig, på tysk side. Roerne udvider den selv, så de kostbare både kan komme under tag, og bygger den på pæle. Siden har klubben haft to rosteder: Aarhusbugten fra Søsporten og søen fra det, der i dag er Brabrand Rostadion.
Pavillonen ved Brabrand Sø
Kilde: 125-årsskriftet s. 12 · J. Meinert, artikel på /historien-bag
Resultater
I disse år hører klubbens kaproere til i Europas top. Herrernes firer med styrmand vinder EM-guld i 1950, og flere andre både henter EM-sølv og -bronze. Damerne fra Aarhus Dame Roklub tager EM-sølv i 1951 og 1952.
Se alle resultater → · Læs Jeppe Meinerts artikel om årene 1949–1957 →
EM-firer med styrmand, 1950
Kilde: 125-årsskriftet s. 108–110 · J. Meinert: Kaproning på Brabrand Rostadion 1949–1957
Roerne
Efter 53 år som to klubber under samme tag lægges Aarhus Dame Roklub og Aarhus Roklub sammen. Siden har damer og herrer roet i samme klub.
Kilde: 125-årsskriftet s. 11–12
HjemmetIldsjæle
Hundredåret fejres med borgmester, revy og fyrværkeri. Men ifølge lokalplanerne skal Søsporten rives om få år for at give plads til en containerhavn, og klubkassen er tom.
Kilde: 125-årsskriftet s. 21
Ildsjæle
Gælden er 80.000 kr., og kaproningen må sættes på vågeblus. Løsningen bliver selvstyrende grupper, der selv tager sig af nye roere og passer en båd. På tre år kommer der over 100 flere medlemmer, i 1990 alene 144 nye, og kassen går fra minus 80.000 til plus 300.000 kr.
"Færre regler, flere muligheder, hurtigere vej til rettigheder."Bestyrelsens linje i 1988–91 (125-årsskriftet s. 23)
Kilde: 125-årsskriftet s. 21–24
Resultater
Aarhus Roklub, ARA og ASR stifter Danmarks første lokale kraftcenter. Nu kan roere med ambitioner træne på eliteniveau i Aarhus og behøver ikke at rejse til Holstebro eller Odense.
Kilde: 125-årsskriftet s. 69–70
ResultaterRoerne
Maria Pertl begyndte som motionsroer i inrigger på havnen. I 2001 prøver hun outriggeren, året efter er hun på landsholdet, og i 2005 vinder hun VM-sølv i letvægtsdobbeltfirer i Japan. Hun er 34 år, da hun tager World Cup-bronze i 2007.
Kilde: 125-årsskriftet s. 67–69 og 77
Hjemmet
Efter oversvømmelserne bygger kommunen et nyt lavenergihus ved søen. Det har ergometerrum, styrketræning og et fællesrum, og huset er hævet en meter over bådhallen. Samtidig renoveres baneanlægget på søen.
Her finder du os – Brabrand Rostadion →
Kilde: 125-årsskriftet s. 51–54
Resultater
Som 13-årig fandt Andrej Lawaetz Bendtsen roningen på en aktivitetsdag med skolen på Rostadion. I jubilæumsåret vinder han klubbens første guld ved U23-VM i letvægtsdobbeltfirer.
Kilde: 125-årsskriftet s. 74 og 81
Resultater
I 2011 blev elever på skoler og ungdomsuddannelser i Aarhus screenet til talentprojektet Talent2016. Et af talenterne, Nina Hollensen, ror dobbeltsculler ved OL i Rio fem år senere.
Kilde: 125-årsskriftet s. 75–76 · Medaljer og trofæer
Hjemmet
Husets fremtid var usikker i årtier. I 2021–22 renoverer Aarhus Kommune det fra grunden: funkisarkitekturen og billedfrisen fra 1930'erne bevares, facaderne åbnes mod havnen, og huset bliver tilgængeligt for alle. I 2023 indvies det nye Søsporten, hvor roklubben nu deler hus med Aarhus Kano- og Kajakklub og Sportsdykkerklubben KVAK.
Søsporten efter renoveringen
Kilde: søsporten.dk · renover.dk
Roerne
I dag ror klubbens medlemmer i inrigger, coastal og outrigger og træner i romaskine hele året, fra Søsporten på Aarhusbugten og fra Brabrand Rostadion. Nogle ror kaproning, de fleste ror for motionens og fællesskabets skyld. Ligesom i 1886 begynder alle med instruktion.
140 års jubilæum, 2026
Næste kapitel skrives af dem, der melder sig ind nu. Du behøver ikke at have roet før.