Om Aarhus Roklub · historien

140 år – kort fortalt

Siden 1886 har aarhusianere roet fra havnen, og siden 1938 også på Brabrand Sø. Klubben har overlevet flytninger, økonomisk krise og planer om at rive huset ned, og hver gang var det medlemmerne selv, der bar den videre. Her er historien i 17 nedslag.

1886stiftet 29. oktober
2rosteder: Bugten og søen
140år i 2026
1886–1921

Ved havnen

188629. oktober
 

Roerne

En boghandlers idé

En fredag i oktober 1886 stifter en kreds af aarhusianske borgere Aarhus Roklub på initiativ af boghandler N. Krarup. Lægen I.M. Frisch bliver formand. Formålet er "at øve roning som idræt" og deltage i kaproninger, og det er stadig det, vi gør.

Kilde: 125-årsskriftet s. 11

1886–1888
 

Hjemmet

Svedekassen

Det første bådehus lå ved åens udløb, hvor Dampmøllen senere kom til at ligge, og fik øgenavnet Svedekassen.

Kilde: 125-årsskriftet s. 12

1888–1922
 

Hjemmet

Klubben følger havnen

I 1888 byggede klubben Pavillonen ved nordhavnen, og i 1922 indviedes en ny pavillon på nordre mole. Klubben fulgte med, efterhånden som havnen voksede.

Sort-hvidt foto fra 1930 af Aarhus Havn under udvidelse: en byggeplads med mudret jord i forgrunden, en mole med vej til højre og sejlbåde og bygninger langs havnen i baggrunden.

Havnen under udvidelse, 29. september 1930. Foto: Aarhus Stadsarkiv

1922–1948

Damerne, Søsporten og søen

192214. marts
 

Roerne

Damerne får deres egen klub

Aarhus Roklub var en herreklub. Derfor stiftes Aarhus Dame Roklub, bl.a. på initiativ af AR's formand Carl Vigild. Damerne låner først lokaler hos herrerne, flytter til Risskov og ender i Søsporten.

Kilde: 125-årsskriftet s. 11

19355. april
 

Hjemmet

Søsporten – en funkisperle på havnen

Søsporten indvies i den nye lystbådehavn. Det er en karakteristisk funkisbygning, og her har klubben boet lige siden. På 1. sal lå i mange år Søsportspavillonen, en af byens fineste restauranter, indtil den lukkede i 1980.

Sort-hvidt foto fra 1935 af fem både på land ved vandkanten, omgivet af en stor menneskemængde i hatte og frakker, med havnebassin og en bil i baggrunden.

Standerhejsning og bådedåb ved Søsporten, 1935. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By

Kilde: 125-årsskriftet s. 12, 18–19 og 98

1938ca.
 

Hjemmet

Brabrand Sø bliver klubbens andet hjem

Klubben begynder at bruge Brabrand Sø med faste baner. I 1939 får den lov til at sætte et skur op ved søen, hvor bådhallen ligger i dag, og en læge stiller en træpavillon til rådighed. Den har været med i 1. verdenskrig, på tysk side. Roerne udvider den selv, så de kostbare både kan komme under tag, og bygger den på pæle. Siden har klubben haft to rosteder: Aarhusbugten fra Søsporten og søen fra det, der i dag er Brabrand Rostadion.

Sort-hvidt foto af et langt træskur på pæle ved vandkanten med åbne porte, en brygge foran og nøgne træer bagved.

Pavillonen ved Brabrand Sø

Kilde: 125-årsskriftet s. 12 · J. Meinert, artikel på /historien-bag

1949–1975

Guldalderen – og én klub

19501949–1957

Resultater

Guldalderen på søen

I disse år hører klubbens kaproere til i Europas top. Herrernes firer med styrmand vinder EM-guld i 1950, og flere andre både henter EM-sølv og -bronze. Damerne fra Aarhus Dame Roklub tager EM-sølv i 1951 og 1952.

Se alle resultater → · Læs Jeppe Meinerts artikel om årene 1949–1957 →

Herrernes firer med styrmand i Aarhus Roklub, 1950. Fire roere og styrmanden i båden på vandet.

EM-firer med styrmand, 1950

Kilde: 125-årsskriftet s. 108–110 · J. Meinert: Kaproning på Brabrand Rostadion 1949–1957

197528. oktober

Roerne

Én klub for alle

Efter 53 år som to klubber under samme tag lægges Aarhus Dame Roklub og Aarhus Roklub sammen. Siden har damer og herrer roet i samme klub.

Kilde: 125-årsskriftet s. 11–12

1976–2010

Krise, kamp og nye kræfter

1986

HjemmetIldsjæle

100 år – og en truet klub

Hundredåret fejres med borgmester, revy og fyrværkeri. Men ifølge lokalplanerne skal Søsporten rives om få år for at give plads til en containerhavn, og klubkassen er tom.

Kilde: 125-årsskriftet s. 21

19901988–1991

Ildsjæle

Medlemmerne redder klubben

Gælden er 80.000 kr., og kaproningen må sættes på vågeblus. Løsningen bliver selvstyrende grupper, der selv tager sig af nye roere og passer en båd. På tre år kommer der over 100 flere medlemmer, i 1990 alene 144 nye, og kassen går fra minus 80.000 til plus 300.000 kr.

"Færre regler, flere muligheder, hurtigere vej til rettigheder."Bestyrelsens linje i 1988–91 (125-årsskriftet s. 23)

Kilde: 125-årsskriftet s. 21–24

200328. april

Resultater

Rocenter Aarhus

Aarhus Roklub, ARA og ASR stifter Danmarks første lokale kraftcenter. Nu kan roere med ambitioner træne på eliteniveau i Aarhus og behøver ikke at rejse til Holstebro eller Odense.

Kilde: 125-årsskriftet s. 69–70

2005

ResultaterRoerne

Fra inrigger på havnen til VM-sølv

Maria Pertl begyndte som motionsroer i inrigger på havnen. I 2001 prøver hun outriggeren, året efter er hun på landsholdet, og i 2005 vinder hun VM-sølv i letvægtsdobbeltfirer i Japan. Hun er 34 år, da hun tager World Cup-bronze i 2007.

Se alle resultater →

Kilde: 125-årsskriftet s. 67–69 og 77

2010efterår

Hjemmet

Nyt hus på Rostadion

Efter oversvømmelserne bygger kommunen et nyt lavenergihus ved søen. Det har ergometerrum, styrketræning og et fællesrum, og huset er hævet en meter over bådhallen. Samtidig renoveres baneanlægget på søen.

Her finder du os – Brabrand Rostadion →

Kilde: 125-årsskriftet s. 51–54

2011–2026

Fra 125 til 140

2011

Resultater

125 år og VM-guld

Som 13-årig fandt Andrej Lawaetz Bendtsen roningen på en aktivitetsdag med skolen på Rostadion. I jubilæumsåret vinder han klubbens første guld ved U23-VM i letvægtsdobbeltfirer.

Se alle resultater →

Kilde: 125-årsskriftet s. 74 og 81

2016

Resultater

Fra skolescreening til OL i Rio

I 2011 blev elever på skoler og ungdomsuddannelser i Aarhus screenet til talentprojektet Talent2016. Et af talenterne, Nina Hollensen, ror dobbeltsculler ved OL i Rio fem år senere.

Se alle resultater →

Kilde: 125-årsskriftet s. 75–76 · Medaljer og trofæer

20232021–2023

Hjemmet

Søsporten genopstår

Husets fremtid var usikker i årtier. I 2021–22 renoverer Aarhus Kommune det fra grunden: funkisarkitekturen og billedfrisen fra 1930'erne bevares, facaderne åbnes mod havnen, og huset bliver tilgængeligt for alle. I 2023 indvies det nye Søsporten, hvor roklubben nu deler hus med Aarhus Kano- og Kajakklub og Sportsdykkerklubben KVAK.

Det renoverede Søsporten set fra land.

Søsporten efter renoveringen

Kilde: søsporten.dk · renover.dk

2026

I dag

202629. oktober

Roerne

140 år – og stadig fuld af energi

I dag ror klubbens medlemmer i inrigger, coastal og outrigger og træner i romaskine hele året, fra Søsporten på Aarhusbugten og fra Brabrand Rostadion. Nogle ror kaproning, de fleste ror for motionens og fællesskabets skyld. Ligesom i 1886 begynder alle med instruktion.

Orange og sort 9-volt-batteri med påskriften Power Cell og jubilæumslogoet Aarhus Roklub 1886–2026, 140 jubilæum, over en lille roer på en hjerterytmelinje.

140 års jubilæum, 2026

Bliv en del af historien

Næste kapitel skrives af dem, der melder sig ind nu. Du behøver ikke at have roet før.