AR klubtur til Thorsminde Coastal Roklub

29. juni 2018 15:52 , af Niels Iversen
Ved Havet og Fjordens Hus i Thorsminde. Fra fredag den 17. - søndag den 19. august 2018

Thorsminde Coastal Roklub (TCR), er en nyere coastal roklub (fra 2015), den eneste af denne type i DK. TCR råder over nogle coastalbåde, men vi medbringer også selv nogle AR coastalbåde, dette alt efter antal deltagere på turen - www.thorsminderoning.dk/ 




Deltagere ved denne AR klubtur skal have kendskab til coastalroning, og alle skal have aflagt AR’ svømmeprøve. Niveauet for roningen ved denne klubtur er yderst bredt planlagt. Der er muligheder for ALLE, roningen tilpasses alt efter den enkeltes niveau og ønsker!

Træning og opvarmning til Thorsmindeturen, -
Deltag med fordel i struktureret rotræning i AR, mandage og torsdage!





I Thorsminde får du mulighed for at opleve:

- en weekend med coastalroning på Vesterhavet og eller på Nissum Fjord. Uanset vejeret - er der garanti for at komme på vandet - enten på havet og eller på fjorden…
- en weekend i Thorsminde, men masser af Vesterhavs natur, for ikke at glemme Thorsminde by og havn, måske besøge Strandingsmuseum St. George osv…
- en weekend med masser af roning og godt socialt samvær med gode rokammerater www.thorsmindeby.dk/ 





Vi booker Naturskolen ved Havet og Fjordens Hus i Thorsminde til indkvartering. Her er mulighed for ”luksus primitiv overnatning” på vandrehjemsniveau - medbring sovepose. Der er masser af køjesenge, løse madrasser, flere soverum osv. Vi er fælles om indkøb, madlavning og rengøring.

Der findes et stort fælles køkken, stor spisestue, gode hyggelige lokaler til socialt samvær osv…

Ønsker du mere privat indkvartering/overnatning, så medbring dit eget telt, og sæt det op på græsset ved Havet og Fjordens Hus 

Er vejret til det, masser af muligheder for udendørs ophold, grill og 2 stk. vildmarksbade…



Kort og godt; Der lægges op til en hyggelig social klub-weekend tur, hvor omdrejningspunktet er coastalroning og godt socialt samvær. Fede oplevelser i og omkring Thorsminde, på Nissum Fjord og - hvis vejret er til det, - roning på Vesterhavet.

Vi inviterer medlemmer af TCR med til denne weekend, så forhåbentlig mulighed for at møde og ro sammen med lokale coastalroere.

 

Persontransport:
Vi arrangerer fælles persontransport Aarhus til Thorsminde/retur, dette enten fredag sidst på dagen, og eller tidligt lørdag morgen, og retur igen søndag eftermiddag.

Deltagere der lægger bil til transport, bliver afregnet med km. sats, der dækkes ligeligt af alle deltager. Pris pr. deltager meddeles, når antal deltagere og biler kendes!

Forplejning:
Vi handler lokalt i Thorsminde, hvor vi køber mad og drikkevarer.

Tidsplan:
Forventer afgang fra Aarhus fredag ca. kl. 16:00/16:30
Deltagelse fra lørdag: Start med morgenmad i Thorsminde kl. 7:30/8:00
Vi forventer at afslutte og forlade Thorsminde søndag senest kl. 14:00

Bådtransport Aarhus til Thorsminde/retur er sponsoreret.
Planlæg med at bådtrailer lastes i Aarhus torsdag den 16. august om aftenen. Losning af både fra trailer v Søsporten, søndag den 19. august allersidst på eftermiddagen.


Anslået udgift pr. deltager v. 15 deltagere, for alt og hele arrangementet fredag til søndag i alt kr. 675,00
Dette er incl. mad, overnatning, bådleje i Thorsminde og persontransport, men excl. drikkevarer (heraf er mad fredag – søndag 360 kr. og lørdag-søndag er 290 kr. pr. person, og persontransport ved 4 personer i en personbil kr. 160,00 pr. person).


Bindende tilmelding på Rokort.dk senest fredag den 11. august kl. 18:00
Ved tilmelding;
- noter om du er med fra fredag eller kommer lørdag.
- noter venligst om du kan lægge bil til og antal pladser.
- noter om du ønsker at overføre deltagerbetaling til bankkonto.


Betaling til Niels I, Mobile Pay 2982 8120 - meddel ”TCR og navn”, eller overfør til bankkonto (konto nr. oplyses af Niels direkte til deltager efter tilmelding).

Persontransport afregnes direkte med bilens chauffør.

Konkret beløb til betaling meldes ud lige efter tilmeldingsfrist.
Betaling senest mandag den 14. august 2018.

Turansvarlige:
Hother Hennings - 21616767
Niels Iversen - 2982 8120