Masser af ROaktivitet i roklubben.

18. december 2017 19:53 , af Niels Iversen

8GP holdkonkurrencer
– bør være grundlaget for stor AR deltagelse ved kommende JM i indendørsroning - på klubhold som individuelt.


8GP holdkonkurrencerne er en ”gammel” vinteraktivitet i rosporten.
Vinter Otter Grand Prix er en turnering, hvor roerne ror som et stafethold på et Concept2 ergometer.

Der er to forskellige konkurrencer - Otter eller Firer hold. Turnering kan afvikles hvor som helst. Det er ikke nødvendigt, at rejse til centralt sted for at deltage, i stedet ror holdet i deres egen klub osv. og angiver deres resultat via denne webside.

Vinterturneringen udgøres af 5 runder, som afvikles hver måned fra oktober til og med februar. Hver runde består af en unik konkurrenceform. Et hold behøver ikke bestå af de samme personer igennem hele turneringen.

Turneringen 2017/2018 for 8GP:
Runde 1            2 x (8 x 500m)                              November 2017
Runde 2            25,000m                                         December 2017
Runde 3            2 x (8 x 1000m)                            Januar 2018
Runde 4            8 x 2000m                                      Februar 2018
Runde 5            8 x 15min                                       Marts 2018

Se mere om 8GP - http://8gp.dk/



I denne vintersæson er der tilmeldt ikke mindre en 4 stk. 8GP-hold fra Aarhus Roklub:
RCA HighSpeedNoControl - AR dameroere fra AR Rostadion.
Aarhus Roklub Masters - AR herreroere med baggrund i roaktivitet ved AR Rostadion.
High speed full control AR - et nyt hold i turneringen, alene med roere fra AR Søsporten.
Team Overvægt - AR URO, et hold med deltagelse af ungdomsroere ved AR-Rostadion.

Den aktuelle stilling efter de 2 første runder ser således ud for de 3 deltagende AR-hold.

8GP Åben dame
2 x (8 x 500m)
1.                         RCA HighSpeedNoControl                                  Aarhus               Denmark          0:27:31.3
Nr. 1 ud af 4 hold.

25,000m

1.                         RCA HighSpeedNoControl                                  Aarhus               Denmark          1:22:17.5
Nr. 1 ud af 3 deltagende hold.


8 GP 35+ Herre
2 x (8 x 500m)
1.                         Aarhus Roklub Masters                                        Aarhus               Denmark          0:25:05.3
AR Masters kæmpede imod 4 andre hold i denne konkurrence.

25,000m

1.                         Aarhus Roklub Masters                                        Aarhus               Denmark          1:13:01.6
Nr. 1 ud af 3 deltagende hold.


8GP 35+ Mix
2 x (8 x 500m)
8.                         High speed full control AR                                   Aarhus               Denmark          0:30:31.1
Nr. 8 ud af 13 hold.

25,000m
3.                         High speed full control AR                                   Aarhus               Denmark          1:23:35.0
Nr. 3 ud af 9 hold.


8GP Junior 18 Drenge
2 x (8 x 500m)
2.                         Team Overvægt (AR URO)                                  Aarhus               Denmark          0:29:54.1

Der deltog 2 hold i denne konkurrence.

AR ungdom valgte ikke at deltage i konkurrencen over 25 km.


Dette aktivitetsniveau tyder på, at der er godt gang i vintertræningen og hermed også interessen for at ro konkurrence.
Det der springer i øjnene er, at der ved alle gennemførte konkurrencer indtil nu har været højt humør, store grin, fokus og konkurrencegejst!


Næste runde/konkurrence skal være gennemført inden 15. januar 2018 – og træningen op til denne runde skal bygge på kondition og atter kondition, underbygget af styrke…
Glæd jer…. distancen er 2 x (8 x 1000 meter) !!

Roere der ikke indtil nu har været med på denne konkurrence; - I er meget velkommen til at deltage…
Kontakt det enkelte hold, eller tilmeld til den enkelte konkurrence, der bliver slået op på Rokort.dk/Aktiviteter, for enkelte af de deltagende hold.

Yderligere info om klubhold eller individuel deltagelse ved Jyske Mesterskaber i indendørs roning den 6. januar 2018 - se http://www.aarhusroklub.dk/jm

18.12.17-ni