Rådmand fordeler 20 mio. kr. til idræt i Aarhus Kommune

28. april 2017 04:55 , af Niels Iversen

I toppen af rådmandens liste står bla. Søsporten med et tilskud på 3 mio. kr. til en gennemgribende modernisering af klubhuset fra 1936 på Aarhus Ø.

Roerne og dykkerne i Søsporten er som nævnt i JP Aarhus torsdag i gang med at finde små 19 mio. kr. til hele projektet, og har netop fået tilsagn om 3 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden.

Til Søsporten på Aarhus Ø foreslås et tilskud på 3 mio. kr. med følgende formål:

»Udbygning og modernisering af ”Søsporten”, som er beliggende ved fiskeri-, træskibs- og lystbådehavnen.
Søsporten rummer tre foreninger, Aarhus Roklub, Aarhus Kano- og Kajakklub og dykkerklubben KVAK med i alt 575 aktive medlemmer.
Projektet indebærer, at bygningen føres tilbage til den oprindelige arkitektur fra 1930’erne. Samtidig gøres bygningens funktioner fælles for de tre foreninger, så bygningen kan udnyttes fleksibelt og effektivt til gavn for et voksende medlemstal.«

Rådmandens indstilling til fordeling skal drøftes i Kulturudvalget og senere behandles for godkendelse i byrådet.

Kilde: JP Aarhus Sport   27.04.2017 kl. 21:00

 

Læs artiklerne i JP Aarhus her:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/sport/ECE9536467/raadmand-fordeler-20-mio-kr-til-idraet/ 

http://jyllands-posten.dk/aarhus/sport/ECE9536472/ny-pulje-skal-loefte-idraetten/




28.4.17-ni