Ung AR kaproer chikaneret på Brabrand Rostadion

22. maj 2019 21:21 , af Jacob Christian Lindegaard

Der har desværre været en episode onsdag eftermiddag den 15. Maj, hvor en af vores unge kvindelige kaproere blev udsat for chikane fra en gruppe drenge/unge mænd. Hendes sko blev stjålet og hun måtte skynde sig ind i klubhuset pga. ubehagelige adfærd. Heldigvis nåede hun, at få porten låst og kom på den måde i sikkerhed.

Det er helt uacceptabelt! Desværre har vi periodevis haft tilsvarende problemer tidligere.
Det er uhyre vigtigt, at den slag episoder så vidt muligt anmeldes til politiet. Brugerudvalget for Ro-stadion og de respektive klubbestyrelser har også behov for at blive orienteret om dato, tidspunkt, beskrivelse af hændelsen samt et signalement. Kun på den måde kan vi skabe os et overblik over problemets omfang og have mulighed for om nødvendigt at gå videre til de relevante myndigheder.

Lige nu og her er det måske en god ide at tænke sig om i forhold til at træne alene, specielt som yngre kvindelig roer. Tag skoene med i båden og tag gerne mobilen med, hvis der er ”aktivitet” foran klubhuset, der ikke ser behagelig ud når du er på vej ind. Sørg for at portene er låst, hvis du er alene på Rostadion.

Lad os hjælpe hinanden med at holde øjne og øre åbne og stå sammen om stille og roligt at afvise uønsket adfærd på Ro-stadion, uden at eskalere situationen. Vi kan håbe, at det har været en ”enlig svale” i denne omgang.