AR flot repræsenteret ved kortbane-DM 2026 i Sorø

21. september 2026 16:36 , af Niels Iversen

Lørdag den 19.11.2026 inviterede DFfR, Sorø Roklub og Regattaforeningen Sjælland til årets Kortbane-DM på en særdeles blæsende Sorø Sø. Selvom forholdene langt fra var perfekte, blev det endnu et forrygende mesterskab, også med stærke AR præstationer og gode oplevelser!

Hermed levede Sorø Sø igen op til sit ry - ”hårdt vejr og meget bulet vand”, et ry Brabrand Rostadion har levet med i mange år. Men nu må alle vel efterhånden indrømme at hårdt vejr og meget bulet vand også kan forekomme øst for Storebælt, og trods dette, vælger jyderne at pakke traileren og deltage i regatta på Sjælland!

AR-cheftræner Ross Horn var med og støttede AR-roerne på deres vej ud mod strabasserne på den vindblæste kaproningsbane!


Udvalgte AR-resultater fra DM og Forbundsmesterskabsløbene på Sorø Sø 2026.

Løb 103 – A-finale: U19 M1X, drenge 1X, 2.000 m
Resultat:
6. plads – Aarhus I, Christoffer Fleischer, 8:42.50.


Foto: Emma

- Det var Christoffers første egentlige regatta i singlesculler. I finalen fulgte han flot med blandt andre Frederik fra Odder Roklub. Efter løbet var Christoffer godt tilfreds og syntes, at det havde været virkelig sjovt at prøve kræfter med kaproning.
Christoffer fortsætter træningen som efterskoleelev (ro-linjen) i Holstebro.
AR har udlånt AR båden 1x Frink til Christoffer, så den er udstationeret i Holstebro Roklub, og Christoffer har mulighed for at fortsætte sin træning i dette skoleår!

Løb 121 – 2. indledende: Master M2-/2X, mænd, 1.000 m
Resultat: 4. plads – Aarhus I, Jacob Christian Lindegaard og Morten F. Sørensen, handicap 9 sek. / 3:52.33 / 4:04.33.
- Jacob og Morten kæmpede bravt, men sluttede blot ét sekund fra tredjepladsen. Dermed gik de ikke videre til finalen, og deres deltagelse ved DM 2026 sluttede efter det indledende løb.

Løb 126 – A-finale: W1X, kvinder 1X, 2.000 m
Resultat: 4. plads – Aarhus I, Emma Lehm Røddik, 8:56.30.
- Efter løbet sagde Emma: ”Jeg er meget tilfreds med løbet og min placering.”
Stort tillykke med placeringen – godt kæmpet og flot roet!

Løb 127 – 2. indledende: M1X, mænd 1X, 2.000 m
3. plads: Aarhus II, Andrej Lawaetz Bendtsen, 7:30.06 – kvalificeret til A-finalen.
4. plads: Aarhus I, James Dodd, 7:31.82 – ikke kvalificeret til finalen.

Løb 127 – A-finale: M1X, mænd 1X, 2.000 m
Resultat: 6. plads – Aarhus II, Andrej Lawaetz Bendtsen, 7:54.32.
- Andrej mødte et usædvanligt stærkt felt af singlescullere. Flot roet og en hæderlig placering i den hårde konkurrence!

Løb 129 – A-finale: U19 W1X, piger 1X, 2.000 m
Resultat: 3. plads – Aarhus II, Maya Majeed, 9:09.51.

- Efter løbet udtalte Maya: ”Jeg er rigtig godt tilfreds med FM-bronzemedaljen. Der var hård konkurrence fra toppen af feltet.”
Stort tillykke til Maya med den flotte tredjeplads og FM-bronzemedaljen i et stærkt felt af unge roere!


Foto: Emma 

Foto: Biana/DFfR