Roning, hold- og individuel sport, fællesskab, natur og motion - Sommer 2026
Sommerferieaktiviteten i uge 32 / 2026 blev gennemført
- Tak for denne gang!
- Desværre ikke med de mange tilmeldinger.
I alt 8 registreret som deltagere. 3 meldt fra igen - her den sidste afmelding så sent som mandag morgen 3.8.26, blot 3 timer før start.
2 tilmeldte deltagere mødte aldrig op. En blev meldt syg ved en opringning fra roklubben til forældre, en anden fik vi aldrig fat i, eller hørte mere til, efter forsøg på tlf. og SMS kontakt fra roklubbens side!
MEN 3 herlige og positive unge deltog frejdigt i aktiviteten.
- Tak for jeres måde at være på. Tak for nogle rigtige gode dage på Brabrand Rostadion.
I tog det med godt humør at vejret ikke tillod al den roning på vandet, som var planlagt, - vi nåede 2 gange på vandet i forskellige bådtyper, men vinden ville ikke lige samarbejde, så mange af roaktiviteterne foregik i roergometer, og her viste I 3 stor kunnen og flot roning!
Her udover mange gode timer i fællesskabet, med fælles måltider, afslapning i pauser, alternativ træning, udendørs spil af forskellig karakterer osv.
I er alle 3 meget velkommen til at kigge forbi roklubbens ungdomsafdeling ved Rostadion.
Måske I har fået interesse for mere rosport og vores fællesskab i rosporten, så hold jer ikke tilbage, vi kan træffes ved klubbens ungdomstræninger mandage og onsdage kl. 16:30 og lørdage kl. 9:00.
Kontakt os meget gerne inden I møder op, så vi kan planlægge jeres deltagelse!
Her også en stor tak til klubmedlemmerne Maya, Maja, Dann, Folmer, Christoffer, Jonathan og DFfR- projektmedarbejder Eskil for en flot og positiv indsats omkring skoleferieaktiviteten i uge 32/2026. Tak for samarbejdet - I har alle gjort en stor forskel!
Stor TAK til Hempel Fonden for velvillig støtte til fuld forplejning til alle deltagere og trænere under hele arrangementet i uge 32.


Foto og video: Dann Bleeker Pedersen
Sommerferieaktivitet - uge 32 / 2026
Roning, hold- og individuel sport, fællesskab, natur og motion - Sommer 2026
Roning er en alsidig sport, der ikke kun fokuserer på fysisk styrke og kondition, men også på samarbejde, stort fællesskab og individuel aktivitet.
I Aarhus Roklubs ungdomsafdeling / Sommerferieaktivitet 2026 på Brabrand Rostadion, får du mulighed for at prøve roning i forskellige bådtyper på vandet og indendørs roning i romaskiner, dette suppleret med styrke- smidighedstræning og anden alternativ aktivitet!
Aktiviteten er målrettet 6. og 7. klassetrin (skoleår 2025/2026)
Roning i ferien tilbydes fra og med mandag den 3.8. til og med fredag den 7.8.2026.
Alle dage i tidsrummet kl. 9:30-15:00.
Deltagerne skal møde op senest kl. 9:30, hvor vi, alt efter vind og vejr påbegynder dagens program, enten ude på vandet, eller indendørs i træningslokalet, eller måske starter med en alternativ aktivitet!
Vi satser på roning i robåde på Brabrand Sø, og vi benytter primært større holdbåde, som f.eks. en båd med 8 roere og en styrmand, men samtidig også mulighed for at afprøve mindre bådtyper, hvor du ror alene, eller sammen med en makker i en dobbeltsculler!
Aarhus Roklub har søgt og modtaget midler ved Hempel Fonden, og kan derfor tilbyde frokost og lettere mellemmåltider til deltagerne.
Vi står i fællesskab for at forberede vores frokost og diverse mellemmåltider.
Har du behov for egen specialkost, medbringer du blot dette.
Du skal have tøj på du kan bevæge dig i, f.eks. løbetøj og kondisko. Det er vigtigt du medbringer tøj både til uden- og indendørs brug. Tøj som kan modstå en regnbyge og en lidt koldere vind!
Medbring gerne rigeligt med tøj, så du kan skifte, hvis dit tøj bliver vådt undervejs!
Medbring en drikkedunk, og et håndklæde, - det er muligt du kan blive våd i forbindelse med en vandkamp på bådpladsen!
Vi er meget ude, så medbring også solcreme!
Deltagerne skal kunne svømme min. 300 meter. Være OK med at opholde sig i og på vandet. Forældres bekræftelse på barnets svømmefærdigheder gives ved tilmelding.
Der benyttes redningsvest/svømmevest ved al aktivitet på vandet, ligesom der vil være en motorbåd på vandet samtidig med aktivitet på vandet.
Håber vi ses på Brabrand Rostadion, Vandværksvej 14, 8220 Brabrand, til en super spændende rosports-uge, hvor fællesskabet vægtes rigtig højt!
Rosport, fællesskab, holdaktivitet og natur.

Dato & Tid
Mandag den 3.8. – fredag den 7.8.2026
Start alle 5 dage kl. 9:30 - Slut alle 5 dage kl. 15:00
Brabrand Rostadion
Brabrand Rostadion, Vandværksvej 14, 8220 Brabrand
8220 Brabrand
Opdateringer med informationer:
- Tilmelding åbner 8. juni 2026
Yderligere eller afklarende spørgsmål kan rettes til Niels Iversen, tlf. 2982 8120 eller på mail ungdomsleder@aarhusroklub.dk