DM Coastalroning 2026 afholdes lørdag den 29. august 2026 ved Sejlsportscentret på Aarhus Ø.
Denne begivenhed samler coastalroere fra hele landet til en spændende dag på Aarhus Bugten.
Aarhus Roklub samarbejder med Horsens Roklub om de praktiske og tekniske opgaver i forbindelse med regattaen og danner sammen arrangørgruppen for eventet.
Arrangørgrupper og ansvar
DFfR's Coastal Udvalg har det overordnede ansvar for afviklingen af regattaen og sikrer, at ro-aktiviteterne på vandet forløber korrekt. En lokal arbejds/arrangørgruppe, bestående af medlemmer fra Aarhus Roklub (AR) og Horsens Roklub (HR), vil snarest blive nedsat. Denne gruppe skal arbejde tæt sammen med regatta-ledelsen, hvor både AR, HR og DFfR er repræsenteret, for at håndtere og koordinere alle opgaver op til, og på dagen.
Deltagelse og løb
- Alle AR interesserede opfordres til at sætte stort kryds i kalenderen den 29. august 2026, da Aarhus Bugten danner rammen om DM Coastalroning 2026.
- Aarhus Roklub, motionskaproning og coastalroning, vil stå for at samle så mange AR-roere som muligt, så de får chancen for at deltage på coastal-kaproningsbanen i forbindelse med DM.
Bemærk, at kun enkelte af dagens mange løb er DIF-DM-løb. Selvom det er Danmarksmesterskabsløb, kan alle deltage, og der vil desuden være mange åbne løb for alle, der kan ro coastal og klare en distance på 4 km i et godt tempo.
Coastalroning er en niche inden for dansk roning, hvor der er rig mulighed for motionsroere, der har lyst til at træne og deltage i konkurrencer.
- Hold øje med opslag på kommende opslag på AR-rokort/goMember og www.aarhusroklub.dk med informationer om roeres store muligheder for at indgå i et mere forpligtende hold- og træningssamarbejde i Aarhus Roklub v Søsporten!
Frivillige og information
AR og HR skal samle en stor gruppe frivillige medlemmer, der har lyst til at hjælpe med de praktiske opgaver på dagen.
Hold løbende øje med opslag på AR-rokort/goMember og ikke mindst på www.aarhusroklub.dk for opdateringer og information om regattaen.