Fælles AR-ER-ER Coastal weekendtur til Thorsminde - 21.-23.8.2026

30. juni 2026 22:34 , af Formand Aarhus Roklub

Vi besøger Thorsminde Coastal Roklub (TCR), Havet og Fjordens Hus (HFH) i Thorsminde – klubben mellem Nissum Fjord og Vesterhavet. Fredag den 21.8. – søndag den 23.8.2026

Coastal weekendturen arrangeres i samarbejde af Aarhus Roklub (AR), Egå Rosport (ER) og Esbjerg Roklub (ER). TCR-medlemmer inviteres med i dette arrangement.

Thorsminde Coastal Roklub (TCR) - www.thorsminderoning.dk
TCR er Danmarks eneste ”rene” coastal roklub!
TCR råder over i alt 5 coastalbåde, så vi medbringer også selv nogle coastalbåde, dette alt efter antal deltagere på turen.

AR deltagere ved denne klub tur skal have kendskab til coastalroning, roning med 2 årer, og alle skal have deltagelsen godkendt som ”langtur” af AR bestyrelse.
Niveauet for roningen er yderst bredt planlagt. Der er muligheder for ALLE – nye som ”gamle” roere, ligesom turen er for alle i alle aldre!

 

                                      

I Thorsminde får du mulighed for at opleve:
- en weekend med coastalroning på Vesterhavet og eller på Nissum Fjord. Uanset vejret, er der garanti for at komme på vandet - enten på Vesterhavet og eller på fjorden…
- en weekend i Thorsminde, men masser af Vesterhavs natur, for ikke at glemme Thorsminde by og havn, måske besøge Strandingsmuseum St. George osv.…
- en weekend med masser af coastal roning og godt socialt samvær med gode rokammerater!

 

                                         

Vi har booket Havet og Fjordens Hus (HFH) i Thorsminde til indkvartering. Her er mulighed for ”luksus primitiv overnatning” på højt vandrehjemsniveau. Medbring sovepose. Der er masser af køjesenge, løse madrasser, flere soverum osv. Vi er fælles om indkøb, madlavning og rengøring.
Der findes et stort fælles køkken, stor spisestue, gode hyggelige lokaler til socialt samvær osv…

Ønsker du mere privat indkvartering/overnatning, så medbring dit eget telt, og sæt det op på græsset ved Havet og Fjordens Hus   www.visitholstebro.dk/havet-og-fjordens-hus-gdk994210

Er vejret til det. Masser af muligheder for udendørs ophold, bål-grill og 2 stk. vildmarksbade mm.
Er vejret ikke til udendørs aktivitet, så har vi Thorsminde Hallen (håndboldhal) ”i baghånden”, til indendørs aktivitet, f.eks. eRoning med stort TV, 13 romaskiner osv.

Vi inviterer medlemmer af TCR med til denne weekend, så forhåbentlig mulighed for at møde, og ro sammen med lokale coastalroere!

Persontransport:
Vi arrangerer fælles persontransport Aarhus til Thorsminde/retur, dette enten fredag (minibus) sidst på dagen, og eller tidligt lørdag morgen, og retur igen søndag eftermiddag.

Forplejning:
Vi handler lokalt i Thorsminde, hvor vi køber mad og drikkevarer. Drikkevarer som øl/vand/vin købes i TCR til billige klubpriser.


                     

Tidsplan:
Deltagelse fra fredag 21.8.: Forventer afgang fra Aarhus fredag ca. kl. 15:00/15:30
Deltagelse fra lørdag den 22.8.: Start med morgenmad i Thorsminde kl. 8:00
Vi forventer at afslutte og forlade Thorsminde søndag den 23.8. senest kl. 15:00

Bådtransport af coastalbåde til Thorsminde/retur betales ligeligt af alle deltagere.
Planlæg med evt. bådtrailer lastes i Aarhus/Egå torsdag den 20.8. om aftenen. Aflæsning af både fra trailer i Aarhus/Egå, søndag den 23.8. ca. 17:00, alternativ i AR tirsdag den 25.8.2025.

Anslået udgift pr. deltager for alt og hele arrangementet fredag til søndag ca. kr. 1000, dette er inkl. fælles båd/persontransport mad, indkvartering, men excl. drikkevarer.

Bindende tilmelding på AR-rokort/goMember SENEST LØRDAG DEN 8. august kl. 18:00
Ved tilmelding;
- noter om du er med fra fredag eller kommer lørdag.
- noter om du vil være med i fælles persontransport, eller du selv kører.
- noter venligst om du kan lægge bil til og antal pladser for evt. persontransport.

Betaling:
Konkret beløb til betaling meldes ud i forbindelse med afslutningen af weekenden.
Betaling sker via MobilePay 29828120 – så snart det samlede regnskab er gjort op! (Niels)


               


Turansvarlige:
Annie Kaalby / Egå Rosport 8938 1487
Kurt Hansen / Esbjerg Roklub
Niels Iversen / AR 2982 8120

Afklarende spørgsmål kan rettes til Niels.                                                                                                                                                                                             

Opslag som PDF-fil