Hændelse med AR bådtrailer ved Søsporten

15. december 2025 08:19 , af Niels Iversen

Mandag den 8. december modtog klubben en besked på kontakt-mailen, hvor det blev oplyst, at AR båd traileren var "på tur i vandet" ved Søsporten. Det viste sig, at traileren var blevet flyttet fra bådpladsen og kørt ud i havnebassinet, ned og ud over den vestre bådrampe ved flydebroen.

Redningsaktion og Falcks rolle

Heldigvis har klubben et trailer vejhjælpsabonnement hos Falck. Falck sendte to mand ud til opgaven, som de aldrig før havde prøvet. Opgaven blev løst på cirka 2½ time, og traileren kom sikkert og uden yderligere skader tilbage på landjorden.

Skader på rampe og trailer

Under hændelsen blev den øverste fiberrist på den vestre rampe trykket ud af rampens ramme, da traileren, sammen med den hjullås, der sad på venstre forreste hjul, ramte og trykkede på risten og rammen på rampen. Den vestre rampe ved pontonbroen er derfor lukket for brug, indtil rampen kan repareres.

Videre forløb for trailer og rampe

Traileren skal på værksted for et generelt eftersyn, blandt andet af bremser og ledningsnet/lygter, som har været under saltvand. Det er desuden muligt, at venstre forreste hjul har fået en mekanisk skade ved tryk på bremsesystemet, da hjulet blokerer ved fremad kørsel, men kan trille baglæns.

Klubben aftaler reparation af den vestre rampe med Flemming. Det forventes, at bådtraileren kommer på værksted inden for de næste par dage – eller senest fire – igen med mulig assistance fra Falck, da traileren ikke kan trækkes afsted.