KLUB langtur - Silkeborg/Ry retur søndag den 19.10.2025

14. oktober 2025 12:13 , af Hanne Meta Gjesing

Her lidt praktisk info forinden turen på søndag. Hvor vi mødes kl. 9.00 i Silkeborg Roklub, Åhavevej 1B, 8600. Silkeborg på 1. sal til fælles opsamling. 

Kørsel

Der er behov for 7 biler med 4 personer i hver til at køre. Foreløbig har Søren og Jens meldt sig. Derfor venligst giv besked (sms 21474147 eller mail) om du kan køre. Alle mødes ved Søsporten kl. 8.00 og vi fordeler os i bilerne. Jens er tovholder på opgaven og sikrer at alle kommer med.
Kort over området´s P-pladser vedhæftes. Der må IKKE parkeres på Silkeborg Roklubs areal. 

Ruten

Fra Silkeborg Roklub hvor vi følger Gudenåen ud til Brassø. Vi roer langs den nordlige søbred hele vejen til Ry, også gennem Borre sø. I Svejbæk holder vi en "strække ben pause". Der er 2 broer hvor vi skal lægge til (så mange som muligt) på begge sider af broerne og lige derefter er der en campingplads hvor de som sidste kan lægge til. Derefter går turen gennem Juel Sø (nordlige søbred) og indenom Møgelø og på vej til Laven. Inden Laven drejer vi mod styrbord og følger åen og videre ud gennem Birksø og ned til Ry Roklub. I Ry Roklub spiser vi vores medbragte frokost.
Husk også rigeligt med drikkevarer/vand til turen. Der sælges ikke drikkevarer i RR. Når vi har holdt en god pause roer vi retur til Silkeborg, hvor vi (når bådene er vasket) samles til kagepause / husk kaffen. 

Bådene

Info om bådhold sendes ud på mail lørdag den 18.10.2025. Bådene vil så vidt muligt være klar på bådpladsen i Silkeborg til kl. 9.00. Henrik og Henning vil være tovholdere og hjælpere til at få bådene i vandet. Efter afslutning af turen vil Henrik, Henning og Jens være tovholdere på opgaven med at få bådene i bådhallen, bl.a. op i hejs. Så det kun er de tre der er i bådhallen. Alle bådhold vasker naturligvis sin båd. Vær omhyggelig når bådene tages på land, f.eks. ingen ror på. 

I hver båd er der mindst een langtursstyrmand der er fortrolig med ruten. 

Vi glæder os til turen. 

Hilsen

Linea og Hanne