Projektets opstart
I løbet af vinteren 2024/2025 begyndte idéen om et større ungdomsprojekt at tage form. AR’s ungdomsleder, Helle S. Jensen, og aktivitetschef i Brabrand, Emma Røddik, udarbejdede projektansøgningen med stor støtte fra AR’s kasserer, Morten Winterberg, og denne gruppe har undervejs i projektperioden arbejdet med at følge og tilpasse projektet, have kontakt med diverse fonde og bevillingsgivere osv. således at projektet som helhed, og med meget stor succes kan afsluttes her i efteråret 2026!
Projektet i korte træk:
∙ Aarhus Roklub havde haft vækst blandt unge roere, med en medlemstilgang blandt roere under 25 år, og ønskede at kunne fortsætte denne positive udvikling.
∙ Roning gav de unge fællesskab, fysisk træning, selvtillid og skærmfri tid, og roklubben så en tydelig positiv effekt på trivsel og mental sundhed.
∙ Væksten skabte pres på klubbens ressourcer, især bådparken, som var aldrende og ikke længere rakte til alle roere.
∙ Aarhus Roklub søgte midler i størrelsesordenen 1.000.000+ kr. til tre hoved indsatser:
∙ Nyt materiel skulle sikre bedre adgang til vandet for både motionsroere, begyndere og konkurrenceroere. Nyt materiel med sigte at havde dette i mange år frem.
∙ Træningsløftet løftet skulle styrke kvaliteten af ungdomstræningen, blandt andet gennem en træningslejr i sommeren 2026.
∙ Ungdomsrådet skulle styrkes, så de unge fik større indflydelse på klubmiljøet og kunne planlægge aktiviteter, træning og sociale initiativer.
Projektets formål
Projektet skulle både styrke fællesskabet og understøtte talentudviklingen i Aarhus Roklub. Det skulle skabe bedre rammer for unge, der roede for motion, trivsel og fællesskab, og samtidig give stærkere muligheder for roere med sportslige ambitioner om DM, EM, VM og OL 2028.
Finansiering
I foråret 2025 blev der sendt en ansøgning til Salling Fondene på det samlede projektbeløb. Ansøgningen resulterede i, at Salling Fondene bevilgede halvdelen af midlerne, under forudsætning af at klubben selv kunne rejse resten af beløbet.
Herefter blev der sendt ansøgninger til flere fonde.
Sidst på året 2025 var projektet næsten finansieret med eksterne midler, og klubben betalte et minimalt beløb, for at “lukke” regnskabet!
Følgende fonde og bidragsydere meldte positivt tilbage:
Bevillingsgivere:
- Salling Fondene
- Stibo Fonden
- KV Fonden
- DIF/DGI’s foreningspulje
- Friluftsrådet
- Nordea Fonden
- Sparekassen Danmark Fonden Hobro
Projektets gennemførelse i 2026
På baggrund af de bevilgede midler gik Helle og Emma i gang med den konkrete planlægning og gennemførelse af projektet. I 2026 blev de væsentligste indsatser sat i værk.
Indkøb af både og udstyr
Der blev indkøbt og leveret tre Wintech-både: to både til 60 kg-roere og én 2x-båd til roere på 60–80 kg. Derudover blev der indkøbt og leveret tre Filippi-både: én 4x/- til roere på 70–85 kg, én 2x til roere på 75–85 kg og én 2x til roere på 85–100 kg. Hertil kom årer til alle både.
Der blev også indkøbt hjælpemidler til træningen, både på vandet og på land. Det omfattede blandt andet walkie-talkies, strokeboxe, højtalersystem til montering i f.eks. 4+-både, træningsredskaber til indendørs træning samt skab til opbevaring af træningsudstyr.
Træning og træningslejr
Projektet omfattede oprindeligt uddannelse af ungdomstrænere og brug af en kvalificeret udenlandsk rotræner. Denne del blev justeret, da AR’s cheftræner, Ross Horn, fik det overordnede ansvar for træningen i U18/U25-roer gruppen.
I sommeren 2026 blev der gennemført en udenlandsk træningslejr for AR’s U18/U25-roere. Gruppen var på en uges ophold på herberg i Ratzeburg og trænede på vandet med udgangspunkt i Mölln Roklub.
Social aktivitet i og omkring ungdomsgruppen er i fokus for gruppen af U1/U25 roere i klubben, bla. understøttet af 1 uges samvær på træningslejren i Tyskland sommeren 2026.
Synlighed og fællesskab
Der arbejdes fortsat målrettet på at indkøbe hoodies til U18/U25-roerne og trænergruppen, blandt andet med midler fra projektet. Beklædningen skal styrke roklubbens synlighed i lokalsamfundet og samtidig understøtte fællesskabet blandt U18/U25-roerne.
Kommende aktiviteter
Der planlægges et weekendophold for U18/U25-gruppen i efteråret 2026. Derudover arbejdes der på at etablere en udlands træningslejr, eventuelt i Mölln i 2027, som finansieres af de resterende midler i projektet.
En vigtig praktisk del af projektet er at navngive og døbe de seks nye både, der er anskaffet gennem projektet.
Invitation til båddåb
Aarhus Ungdom og AR’s fundraising gruppe inviterer til båddåb ved Brabrand Rostadion
mandag den 7. september 2026 kl. 16.30–18.00.
I forbindelse med båddåben serveres kaffe, te, saftevand og lidt godt til den søde tand.
Arrangørerne af båddåben håber på opbakning fra klubmedlemmer, gæster, venner og bekendte til arrangementet.
Tilmelding til båddåben skal ske via AR-rokort/goMember senest lørdag den 5. september 2026 kl. 23.30.
Vi håber, vi ses!

