Skal du deltage som AR-roer ved DM Coastal / Danish Open 2026?

24. juli 2026 11:37 , af Niels Iversen

Tilmelding og regatta
Tiden nærmer sig for tilmelding til og afvikling af DM Coastal / Danish Open 2026.
Regattaen afvikles med Det Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø som udgangspunkt, og der udlægges en bane på Aarhus Bugten nord for Aarhus Ø.

AR-både til gæster og deltagere
Da AR også er medarrangør, har vi behov for at vide, hvilke AR-både vi eventuelt kan låne ud til gæster og deltagere fra andre klubber, som af forskellige årsager ikke selv medbringer egne både til regattaen.

Intern tilmeldingsfrist
Derfor har vi besluttet at afkorte fristen for intern AR-tilmelding. Hvis du vil deltage som roer ved regattaen, skal du tilmelde dig på opslaget i AR-rokort/goMember senest mandag den 3.8.2026 kl. 20.00.

Hvis du er i tvivl om deltagelse
Meld dig endelig som deltager. Vi forsøger at danne hold af AR-roere, så alle får en god oplevelse på de 4.000 meter, som er konkurrencedistancen. Derudover satser vi på holdtræning ved de allerede planlagte Sports Coastal-roninger.

Sådan tilmelder du dig
Gå ind på AR-rokort/goMember og tilmeld dig regattaen. Du vil snarest blive kontaktet med henblik på holddannelse m.m., hvis du/I ikke allerede selv har dannet et hold. Har du/I selv dannet et hold, skal det meddeles som kommentar på opslaget.