AR medlemsmøde på Rostadion tors. 19.04.18 kl. 19:30

10. april 2018 11:04 , af Niels Iversen

Jeg indkalder hermed til et medlemsmøde på Brabrand Rostadion torsdag d. 19-04-18 kl 19:30. 

Det sene tidspunkt skyldes, at folk skal have tid til at kunne få roet inden, og derfor vil vi bestræbe os på at mødet ikke trækker ud.

Information om mødet:

Vi har i bestyrelsen haft et møde angående strategi og klubbens fremtid. Ved dette møde blev vi enige om, at afholde et medlemsmøde efterfølgende på henholdsvis Søsporten og Brabrand Rostadion.

Bestyrelsen vil fremlægge vigtigste pointer fra strategimødet, hvilket derfra skal lede op til en diskussion med klubbens medlemmer.

I punktform drejer det sig om følgende:

  1. Foreningstankegang
  2. Kommunikation
  3. Materiel
  4. Flere medlemmer

Det er vigtigt for bestyrelsen, at få en dialog med klubbens medlemmer omkring disse problemstillinger.

Flere medlemmer har efterlyst et møde, hvor vi kunne have en dialog om den kommende udendørssæson. Alt efter hvor lang tid ovenstående kommer til at tage, vil vi efterfølgende kunne have denne dialog.


Mvh

Laurids Cordtz Larsen

Aktivitetschef Brabrand

10.04.18-ni