AR's roere fra Søsporten skal med til den første (langdistance)kaproning i rosæsonen 2018!

19. marts 2018 12:16 , af Niels Iversen

Fynsregattaen 2018 - Odense Langdistance
Arrangør: Odense Roklub.
Rofarvand (bane) Odense Kanal.

Skyd rosæsonen i gang med en god 6 km. rokonkurrence.

Denne regatta gennemføres over 2 dage, men Aarhus Roklub - Søsporten, satser på deltagelse
1 dag - lørdag 28. april.


Solen skinner over Odense Langdistance, AR båden Følle med mix klubmandskab

Vi benytter tiden fra nu og op til regattaen, til at få trænet så meget som muligt, enten på vandet eller som alternativ i roergometer!
Vi får sammensat hold, som udgangspunkt i 2 åres inriggerbåde, - det undersøges, om der kan startes i 4 åres inriggerbåde.

Vi laver fælleskørsel (privatbiler), alternativ minibus alt efter, hvor mange der vil med til denne regatta.
Vi tager Aarhus Roklubs inriggerbåde med til Odense.
Afgang fra Aarhus Roklub lørdag morgen – og vi vender tilbage til Aarhus igen lørdag først på aftenen.
Transportudgifter roere og både deles ligeligt mellem deltagende roere.

Forplejning:
Fynsregattaen sælger en lettere forplejning ved Odense Roklub, - ellers medbring selv frokosten!

Startgebyr betales af Aarhus Roklub.

Tilmelding på Rokort.dk / Aktiviteter senest mandag den 16. april 2018.

Yderligere oplysninger: www.aarhusroklub.dk  - eller kontakt undertegnede.

Tovholder og koordinator:
Niels I
2982 8120
n.c.iversen@stofanet.dk


AR båden Følle på vej mod start Odense Langdistance 2009!

Informationer om Fynsregattaen 2018 - Odense Langdistance

Mandskabsledermøde
Lørdag den 28. april kl. 10.00 i Odense Roklub.

Start
Lørdag den 28. april kl. 15.00

Distancen
6 km. Opløb foran Odense Roklub. Holdene startes med et interval på cirka 15 sekunder, de
hurtigste både først, inriggerbåde sidst i feltet!

Forholdet til DFfR’s kaproningsreglement:
Der roes efter DFfR’s kaproningsreglement, med følgende undtagelser:

  • §6 vedr. starten, starteren og startdommeren.
    - Holdene starter enkeltvis, der er flyvende start.
  • §7 vedr. banedommeren.
    - Banen er Odense Kanal. Roerne S KA L følge søvejsreglerne.
    - Evt. tvister vedr. Søvejsreglerne skal anlægges ved de relevante danske myndigheder.
    - AR krav: Der skal være en langtursstyrmand i båden
  • §24 vedr. distancer, alle løb er 6.000 m.
  • §25 vedr. starten. Alle hold skal være bag starten før første hold start. Startproceduren
    foregår ved at holdende enkeltvis sendes frem mod starteren. Når holdet passerer nærmer sig
    starten siger starteren ”ATTENTION”, når holdet passerer startlinjen siger starteren ”GO”.
  • §26 vedr. løbets afvikling. Banen er Odense Kanal. Kurslinien forløber parallelt med
    breddens vestlige side. Holdende skal placere sig, overhale etc. Jf. søvejsreglerne.



AR båden Følle, mend mix klubmandskab sammen med en juniorroer i 1x "lukker og slukker"  Odense Langdistance 2009!

19.03.18-ni