Copenhagen Regatta 2019

16. maj 2019 16:01 , af Niels Iversen

Aarhus Roklub deltog i Copenhagen Regatta på Bagsværd Sø den 11. og 12. maj 2019

Aarhus roerne Rikke Køchs Nielsen, Laura Boldsen, Mai Raquel Arlund Nielsen, der er tilknyttet og træner i RoCenter Aarhus, deltog i weekendens løb på Bagsværd Sø.

- Mette Køchs Nielsen fra Aarhus Roklub, deltog i regattaen via projekthold/træning ved KraftCenter Bagsværd, målrettet kvalificering til U23 VM i USA senere på sommeren.
- Nina Hollensen - også fra Aarhus Roklub, træner og ror ved DRC på Bagsværd Sø, deltog i regattaen på DRC-hold 4-. Det kan i øvrigt oplyses at der på DRC 4- holdet i øjeblikket foregår en selektering af roere i bruttogruppen, hvor vi selvfølgelig håber at Nina bliver udtaget som fast medlem på båden, der så skal målrette træningen hen mod deltagelse i VM 2019 - med endeligt mål, at blive kvalificeret til OL 2020.


Lørdagens løb - bla. fulgt af undertegnede fra søbreddens afgangs- og ankomst broer, samt fra den lidt kolde og vindomsuste publikumsbakke ved mållinjen.
Ind imellem mulighed for at komme lidt tættere på Aarhus-roerne, ved at hjælpe med båd i og ud af vandet, bære årer og være vandbærer!
Tak til Aarhus-roerne og RCA-træner Per Amby for at lukke mig ind i deres ”verden”, hvor de fokuserer på deres opgave før, under og efter deres løb - og ikke mindst for at lære roerne bedre at kende!

Løb 115 W 1X 2000m - 2000m kl.:09:10 Mai Nielsen
1. indledende: nr. 5 Aarhus Roklub I Mai Nielsen(1) 09:12.41
Løb 115 W 1X 2000m kl.:14:42
B Finalen: nr. 2 Aarhus Roklub I Mai Nielsen(1) 09:23.75

Mai har i en længere periode kæmpet med en skade, der har bevirket at hun ikke har kunnet trykke lige meget med begge ben - en skade, som Mai er ved at arbejde sig ud af.
Mai har i de 2 dages regatta fundet ud af, at skaden er til at fokusere sig ud af, nu skal der ”blot” arbejdes mere med at få styrken tilbage rent fysisk - og styrken skal nok komme!


Mai får de sidste vejledende ord med fra træneren Per Amby, inden turen går ud til start på lørdagens indledende løb.

Løb 141 U17 - JW 1X B, TU-CUP 1500m kl.:10:06 Rikke K. Nielsen
1. Indledende: nr. 2 Aarhus Roklub I Rikke K. Nielsen(1) 06:47.97

Løb 141 U17 - JW 1X B, TU-CUP 1500m kl.:17:37
A Finalen: nr. 3 Aarhus Roklub I 14 Rikke K. Nielsen(1) 07:08.46

Rikke er en roer, der går smilende til opgaven. Ingen tvivl om at der bag smilet gemmer sig en alvor, som viser at Rikke er dedikeret kaproer.
Efter lørdagens indledende løb på søen reflekterede Rikke på mit spørgsmål om hvordan hun syntes løbet var gået - ”Godt løb, god roning, og resultatet som det skal være - jeg er i A finalen!”


Rikke fra Aarhus Roklub med bronzemedaljen om halsen, efter et flot race i lørdagens A-finale.

Løb 112 U19 - JW 1X A 2000m kl.:14:22 Laura Boldsen
A Finalen: nr. 3 Aarhus Roklub I Laura Boldsen(1)  09:36.50

Laura er som Rikke, et stort smil, og en fantastisk repræsentant for rosporten og Aarhus Roklub.
Laura møder jeg, hvor jeg mindst forventer det på min gang rundt i regattaområdet- altid parat med en hjælpende hånd, altid støttende og hjælpsom, når der skal gøres en indsats, altid med en positiv bemærkning - og så har jeg på fornemmelsen, at Laura gemmer på et stort ro talent, som blandt andet har vist sig i denne weekend.

Laura havde ganske få ord om sin indsats og oplevelse af løbet efter lørdagens løb, men resultatlisten viser noget andet, 3. plads ud af 4 deltagere, i en rimelig tid over 2000 meter, med nogle trælse udfordringer med uforudsigelige vindstød på vej end over banen!


Laura gør klar til A-finalen lørdag. 

Løb 117 W2- 2000m kl.:15:07 Mette Køchs Nielsen & Marta/DSR
A Finalen: nr. 3 Aarhus Roklub/Danske Studenters Roklub/KCB I Marta Kempf(1) Mette Køchs Nielsen(2) 08:16.07

Dejligt at konstatere at Mette befinder sig godt i U23 VM projektet. 
Mette udviser en ro, og opleves som en roer der er i balance, og ikke mindst har fuld koncentration på opgaven. Mette og makkeren Marta fra DSR i båden 2- ror fantastisk flot, og det virker som om de har fundet ”melodien” sammen i båden. De følger rigtig godt med i feltet med de andre Kraftcenter- og DRC både.
Der foregår også her en selektering i øjeblikket, idet projektets plan var at stille en stærk 4-, men der er kun 3 roere med på dette niveau. Derfor har projektet sadlet om, og forsøger at stille det stærkeste 2- hold, målrettet kvalificering til U23 VM i USA senere på sommeren.

Løb 129 W4- 2000m kl.:16:24 Nina Hollensen & Co / DCR
Løbet aflyst - Kun et hold tilmeldt. Holdet stillede op til start i løb 118, 2- mænd 2000 m. for at få kvalificeret modstand.
A Finalen: nr. 1 AR/BR/Holst./DRC  Ida Gørtz Jacobsen(1 Trine Dahl Pedersen(2) Frida Sanggaard(3) Nina Hollensen(4)   07:05.73

Løb søndag 12.5.19:

Løb 215 W1X -2000m kl.:09:14 Mai Nielsen
2. indledende: nr. 3 Aarhus Roklub I Mai Nielsen(1)  09:31.84
Løb 215 W1X 2000m kl.:14:37
A Finalen: 6 Aarhus Roklub I Mai Nielsen(1)  09:08.90


Foto: Rowing.dk / Svend Aage Nielsen


Løb 212 U19 JW 1X A 2000m kl.:14:09 Laura Boldsen & Rikke Køchs Nielsen
A Finalen: nr. 2 Aarhus Roklub I Rikke K. Nielsen(1)  09:37.41
A Finalen: nr. 4 Aarhus Roklub II Laura Boldsen(1)  09:57.42


Laura på vej ud til start i A finalen…

Specielt fra resultatlisten for søndagens løb skal bemærkes, - som cheftræner Per Amby udtaler: ”Jeg bemærkede noget ved Laura under hendes løb søndag - Laura sad helt anderledes, mere stærk i rotaget, end jeg nogensinde har set og bemærket ved Laura”.

Jeg må konstatere at Aarhus Roklubs repræsentation i A finalen for U19 piger over 2000 meter blev markeret meget flot;
Sølv til Rikke og Laura nr. 4 i feltet - begge to rigtig flot roende.
Det lover rigtig godt for AR’s fremtid hvad kaproning angår!


Rikke efter ”monteringen” af en velfortjent sølvmedalje om halsen!
Foto: Per Amby


Løb 217 W 2- 2000m kl.:14:51 Mette Køchs Nielsen & Marta/DSR
A Finale: nr. 2 Aarhus Roklub/Danske Studenters Roklub/KCB I Marta Kempf(1) Mette Køchs Nielsen(2)  08:22.58

Søndagens løb en tydelig markering af at dette hold udgør en stærk konstellation. En 2. plads efter et landshold fra DRC bør pege i retningen af OK, - men det må den i gang værende selektion blandt de 3 roere snart vise. Vi satser på at Mette er med på holdet på vej mod U23 VM 2019!


Løb 229 - W 4- 2000m 12. maj kl.:16:11 Nina Hollensen & Co / DSR
Løbet aflyst - Kun et hold tilmeldt. Holdet stillede op til start i løb 118, 2- mænd 2000m. for at få kvalificeret modstand.
A Finalen: nr. 1 Aarhus Roklub/Bagsværd Roklub/Holstebro Roklub/Odense Roklub/DRC I  Anne Larsen(1) Trine Dahl Pedersen(2) Frida Sanggaard(3) Nina Hollensen(4)  07:09.96

Du kan se alle resultater fra regattaen her:
https://tilmeld.roning.dk/?regatta=cr2019&show=resultater


Niels I - 15.5.19