Vogalonga – 41 km

Valget stod mellem ”Se Venedig og dø” eller ”se Aabenraa og Styrtom”

Vi, dvs Fritze og jeg, valgte det første af det første.

Det var DFfR, der havde slået turen op, og der var vist dobbelt så mange tilmeldte, som der var plads til, så den kommer nok på repertoiret en anden gang.

Turen var fantastisk organiseret af turlederne Lene Søby (Silkeborg Roklub), Line Birgitte Johansen (Svendborg Roklub) og Peter Ley (Roklubben Furesø). Der var tre fortløbende ture med 16 roere i hver tur og en af turene indeholdt også roning i Venedigs kanaler herunder Canal Grande sammen med 2000 andre fartøjer – robåde, kajakker, kanoer, dragebåde, gondoler og mange andre mærkelige både.

Dette løb benævnes Vogalonga-løbet og blev afholdt for 44. gang og er 41 km langt fra San Marco bassinet gennem lagunen og tilbage via Canale Cannaregio og Canal Grande, hvor løbet afsluttes med medaljeoverrækkelser, som består i, at nogle fantastiske kastere kyler medaljerne ud i bådene, der ligger hulter til bulter i Canal Grande.

Før vi nåede til dette højdepunkt, kunne vi sammen med de 1999 andre fartøjer ro rundt i den Venetianske Lagune og betragte de mange mærkelige og særegne både samt deres ofte fantasifulde udklædte besætninger.

Starten gik på Marcuspladsen og vi kom på turen forbi fiskerøen Burano inden glasøen Murano med dens smukke farvestrålende huse nås.

Tilbage mod Venedig flyver kilometerne afsted, da der så meget at se på. Vi nærmer os målet og skal ind i Canal Grande, der dog ikke er så Grande, når 2000 fartøjer forsøger at komme ind i kanalen samtidig!

Jeg vil kalde det et kamufleret slagsmål. Fartøjer i alle størrelser kæmper for at komme igennem, jeg var i båd med Steen Houborg (Fredericia Roklub), der også lagde båd til, og Annette Brejnholt (Lyngby Dameroklub).

Rollerne ved indsejlingen til kanalen var fordelt således, at Steen – med åren mast ned under en kajak - var begrundet bekymret for sin båd, Annette kæmpede som en romersk legionær med åren som lanse mod andre både, der forsøgte at komme forbi, medens jeg forsøgte at opildne Annette, hvilket ikke var vanskeligt.

Italienernes overlegne organisationstalent kom til udtryk ved at de med en lille tynd snor (forgæves) forsøgte at holde de fremadstormende både tilbage. Nede i vandet lå 2 personer i våddragt med fløjter i munden, og prøvede (forgæves) at fløjte os til orden, og var vel dybest set heldige, at de overlevede det fantastiske kaos.

Vel inde i kanalen kunne vi i forholdsvis ro og orden ro hen og få vores medaljer kylet ombord.

Forud for kanalrundfarten, der foregik den 3. dag, havde vi to andre dejlige ture.

Dag 1 – Chioggia i den sydlige ende af lagunen. Ca. 45 km.

Fra roklubben Canottieri Diadora på Lidoen roede vi sydpå til Chioggia, der er autentisk og livlig, og Adiaterhavets største fiskerflåde hører til her.

På vejen kommer vi forbi alt det, der forbindes med Italien: smukke huse i voldsomme farver opført så de indbyrdes er placeret på en sådan måde, at jeg kunne få lyst til at flytte derned. Ude fra vandet så alt stille og idyllisk ud i modsætning til det leben, der foregår inde i selve Venedig. Måske skulle Marcus Pladsen springes over næste gang, så der kunne bruges nogen tid på omegnen, der nok både er billigere og mere autentisk at opholde sig i.

Nå – videre mod syd ved Pellestrina ligger fiskerhytterne et godt stykke ude i vandet. Fascinerende syn.

I Chioggia, hvor frokosten indtages, ror vi også en tur rundt i kanalerne.

Det var på tale, at vi måske – hvis vejret tillod det – skulle ro tilbage på Adriaterhavet, men det er vist en dårlig idè, at tage derud i en robåd, så vi roede tilbage ad samme vej, som vi var kommet.

Dag 2 – Omkring øerne Burano og Torcello til floden Sile. Ca. 45 km.

Fra roklubben starter vi igen i Canale Scoasse. Denne gang mod nord mod Canale di Burano.

Vi ror således væk fra Lidoen og over sejlrenden for krydstogtskibene til Venedig.

Vi fortsætter til øen Burano, hvorefter vi tager forbi øen Mazzorbo og ender ved øen Torcello og igennem det fascinerende lagunelandskab. Vi returnerer ad samme rute.

Turlederne

Vi delte lejlighed med turlederne, og hvis man ikke på forhånd havde fået et indtryk af, hvilket kæmpe arbejde de har lavet både forud for turen og under turen får man da et overvældende indtryk, når man er sammen med dem døgnet rundt.

Først skal turen tilrettelægges. Så skal deltagerne findes og instrueres, hvilket strækker sig lige fra hvordan man kommer fra Danmark til Venedig. Hvor det er muligt at bo. Dagligt at organisere turene. Sørge for at bådene bliver kørt derned og hjem igen. Vi tale også lige om 3 hold!

ENDNU EN GANG EN KÆMPE TAK TIL TURLEDERNE

Med roerhilsen

Anders Kirk