RENOVERING AF SØSPORTEN ER EN REALITET

11. september 2019 17:04 , af Formand Aarhus Roklub

Det er her sidst på eftermiddagen besluttet på byrådsmødet i Aarhus Kommune at bevilge de sidste små 8,7 millioner der manglede for at renoveringen af Søsporten kan sættes i gang.

Det er en kæmpe forløsning, at projektet nu endelig er godkendt og at en årtier lang kamp for mere tidssvarende lokaler nu endelig bære frugt. Selv om en renoveringsstart ligger lidt mere en et år ud i fremtiden, er jeg sikker på at det år vil forsvinde mellem fingrene på os. Den helt store opgave bliver at få fundet ud af hvordan vi genhuser os, i det op til halvandet år der går, før vi igen kan indtage Søsporten. Samtidig med dette, skal vi have klargjort alt vores inventar til nedpakning og fundet ud af hvordan vi indretter os, så vi stadig kan bruge vores materiel. Der vil komme mere om hvordan vi rent praktisk griber tingene an, så vi kommer

Når nu finansieringen er på plads og der skal gå mere end et års tid inden renoveringen starter, er det fordi et omfattende papirarbejde nu først skal laves. Projektet skal nu endeligt godkendes af byggemyndighederne, der skal laver udbudsmateriale og findes en entreprenør, dette forventes at være afsluttet efter sommerferien næste år, så en realistisk start på projektet vil være omkring oktober 2020.

Vi fejrer begivenheden i forbindelse med standerstrygningen den 27. oktober, som i samme anledning derfor holdes på havnen, med et glas champagne og et stykke kransekage.

 

På bestyrelsens og husudvalgets vejene

Flemming Niebuhr

Formand Aarhus Roklub