Resultater fra Vinter 8GP 2017/2018 i Aarhus Roklub

22. marts 2018 11:52 , af Niels Iversen

Alle 5 runder af vinterens 8GP turnering er gennemført, og de endelige turnerings resultater foreligger.

Fra Aarhus Roklub har deltaget i alt 4 hold.

1 ungdomshold deltog i 1. afdeling, og har så ikke været med i turneringen siden.

I klassen ”Åben damer” har AR pigerne fra Ro Centrer Aarhus (RCA) kørt alle 5 afdelinger, vundet 1. -2 og 5. afdeling., og landede på 2. pladsen i 3. og 4. afdeling.
Sammenlagt vandt AR- pigerne på holdet RCA High Speed No Control med i alt 496,58 point ud af max 500, foran i alt 3 andre hold.
Holdet har været aktive i 8GP i en del år tilbage i 8GP historien…

Holdet Aarhus Roklub Master – stillede op i klassen 35+ Herre 8GP.
Mandskabet bestod for det meste af master roere, der er aktive ved AR Rostadion, dog suppleret med få roere, der har deres roning til dagligt i klubben på havnen, eller begge steder!
Holdet har gennemført alle 5 afdelinger - og har opnået max. point 500, ved at vinde alle 5 afdelinger. I denne klasse deltog i alt 4 hold.
Holdets rødder fører helt tilbage i 8GP’s spæde start sidst i 90-er/start 0-erne, og historiebøgerne fortæller, at dette hold har haft mange forskellige roere med ind over besætningen, og generelt altid har ryddet medaljepodiet, ved altid at sætte sig på 1. pladsen, så rigtig flot at holdet stadig kan levere flotte og gode resultater!





Nok mest bemærkelsesværdigt, har motionsroere fra AR-Søsporten igen deltaget i 8GP turneringen, i klassen +35 mix.

Det er flere år siden, der har været deltagelse i 8GP, med roere fra AR-Søsporten!
Ud fra en brutto-deltagerliste på op til 18 roere, har det været muligt at stille hold og gennemføre alle 5 afdelinger hen over vinteren.



Det viser sig at udholdenhed (nogen kalder det stædighed) betaler sig…
Holdet High Speed Full Control fra AR Søsporten har gennem hele turneringen ligget godt lunt midt i feltet af ca. 10 deltagende hold, men AR-holdet bliver belønnet ved endelig resultatopgørelse, idet holdet har deltaget i alle 5 afdelinger, hvilket ikke alle hold har gjort!
Holdet High Speed Full Control fra AR Søsporten landede på en flot 4. plads ud af 10 deltagende hold. Fik 464,31 point ud af 500 mulige!



Det har været en fantastisk oplevelse at være med på og omkring det nye 8 GP hold fra AR Søsporten. Der har været en fantastisk stemning, og alle har givet sig fuldt ud, og kæmpet for fællesskabet – og den gode placering.
Holdets besætning har dels bestået af erfarne roere, men samtidig har flere nyere roere uden den store erfaring deltaget. Sidst men ikke mindst har holdet fået support af flere gode heppere ved konkurrencerne!
Der er dannet grundlag for mange flere gode konkurrence- og fællesskabs oplevelser!


Se samtlige placeringer for vinteres GP-konkurrencer


22.03.18-ni