Lørdag den 5. og søndag den 6. maj stod i coastalroningens tegn i Roklubben Ægir.
Roklubben Ægir, Thorsminde Coastal Roklub og Aarhus Roklub stod i fællesskab som arrangører af weekenden.
Målet med dette arrangement var at tilbyde mulighed for roning med 2 årer, dette på baggrund af roning i forskellige former for coastalbåde.
Aarhus Roklub var repræsenteret af 6 erfarne coastalroere - hvilket var medvirkende til at 26 roere fra andre roiklubber fik endog gode oplevelser med roning med 2 årer i coastalbåde, suppleret med roning i 4 gig+
Deltagerne kom fra Roklubben Ægir, Nibe Roklub, Skiive Roklub, Fur Bådelaug, Hadsund Roklub og Aarhus Roklub.
Der var desværre et afbud fra en Silkeborg-roer.
Unge erfarne aktive kaprore, over relativ ny frigivne inriggerroere til erfarne senior motion- og langtursroere i inrigger og coastalbåde deltog i arrangementet.
Der blev roet kortere ture ud fra Roklubben Ægir, - der blev skiftet mandskaber på kryds og tværs, og alle fik muligheden for at prøve coastalroning i flere forskellige former og typer af coastalbåde, suppleret med gig roning.
Roklubben Ægir og Limfjorden emmede hele weekenden af et godt og positivt fælleskab.
Tak til alle deltagere for den gode indsats for fælleskabet. og det sociale samvær - for ikke at glemme alles fælles indsat, for at alle fik gode oplevelser på vandet med 2 årer og ved coastalroning!
12.5.18-ni