Spot på sjov, spændende og udfordrende coastalroning

13. april 2018 05:47 , af Niels Iversen

tilbydes af Roklubben Ægir, Aarhus Roklub og Thorsminde Coastal Roklub som arrangører…

lørdag den 05. og søndag den 06. maj 2018 i Roklubben Ægir, Aalborg.



Vil du opleve coastalroning, når den er bedst - så deltag i en sjov og spændende coastal event i Aalborg – med roning på Limfjorden.



Du kan deltage som ”enkeltroer”, eller I kan deltage som et hold, eller blot en gruppe roere med mod på at prøve noget spændende.
Vi forsøger at tilpasse deltagernes behov – så alle får nogle fede oplevelser.

Vi sætter fokus på at prøve coastalroning, for 1. gang - ligesom vi vil udfordre deltagerne på roteknik og fed coastalroning i gode omgivelser!
Vi vil vise, hvad coastalbåden kan - og vi vil inspirere til gode oplevelser i de spændende både.

Al roningen ved denne event ”kittes godt og grundigt sammen” med godt fælles - fedt socialt samvær.

Der er mulighed for at deltage begge dage, eller blot én enkelt, eller en halv dag…!
Det er muligt at ”flytte” ind allerede fredag aften, hvis der er ønsker om det!

Man kan overnatte i Ægir fra fredag - konceptet er simpelt, - medbring liggeunderlag og sovepose.
Er man ellers ikke sart, løser vi nok det meste. For de friske kan det også være muligt med begrænset teltlejr. Måske der også er overnatningsmulighed i nabo-roklubberne, hvis behov for det!

Forplejning - en tilmelding til weekenden udløser pr dag en halv times "hjælpende" hånd - så kan vi få alle ender til at nå sammen. Dette er udover man naturligvis altid rydder op efter sig selv!

Vi skal nok finde 2 faste skiftende vagter til køkkenet gennem weekenden morgen/frokost/aften -men bare det at hjælpe med at sætte ind - rydde af - er værdifuldt for det hele når sammen….

Priser:
Morgenmad lørdag/søndag - Kr. 25 pr dag

Frokost lørdag/søndag - kr. 40 pr dag

Det er legalt at medbringe egen mad til morgen og frokost, man selv er 100% ansvarlig for. Dog kan vi ikke garantere køleplads.

Middag lørdag - kr. 150 - vi bestiller kød ved slagter (pølser, kylling og noget gris) og laver nogle salater plus bagekartofler til grill/ovn.

Øl/vand 10 kr./stk
Vin 75 Kr./flaske

Kaffe, the og postevand helt gratis - vi skal også nok finde lidt snacks til at stå fremme gennem weekenden.
Også kage til kaffen….

Så vælger man fuld pakke, er det kr. 280 for ”maddelen” - men så overnatter man også gratis- med fri bad!
Deltager man i mindre tidsperioder, betales efter konkret forbrug iht. oplyste priser, for de enkelte måltider!

Gebyr for at deltage – uanset hvor lang tid du er med, kr. 30 pr. deltager.
Dette beløb dækker bla. bådtransport af coastalbåde til Aalborg fra bla. Aarhus, og evt. ”anden fælles driftsudgift”.


AR-roere: og persontransport:
Vi forsøger at lave fællestransport, alternativ sørger den enkelte roer for egen transport til og fra Aalborg.
Ved fællestransport fordeles transportudgift ligeligt mellem de deltagende.

I øvrigt, vil vi som arrangører da lige slå et slag for, at fristes man til gå tur
- så har vi jo første parket til vores nye kulturbro der blev bygget tilkoblet jernbanebroen sidste år - så er man hurtigt på Solsiden (Nørresundby) - og så er der Vestre Fjordpark - Friluftsbadet - et ret flot anlæg der blev færdigt til DGI landsstævnet sidste år.

AR tilmelding:
På Rokort.dk senest den 28/4 kl. 12.00

 
Ved tilmelding skal noteres følgende:
- Om du vil ro på fast hold eller individuelt
- Hvornår du forventer at ”flytte ind og ud”
- Om du ønsker primitiv overnatning i roklubben/telt el. lign. – eller måske selv finder en alternativ løsning.
- Om du selv medbringer forplejning til morgenmad og frokost.
- Om du vil deltage i fælles transport eller kører selv

Betaling:
Når tilmeldinger foreligger opkræves den enkelte konkret beløb for deltagelse, således at der sker en samlet AR-betaling til arrangementet.
Niels sikrer indsamling af penge og betaler samlet til arrangementet i Roklubben Ægir.


Mvh.
Arrangørerne.

         


13.04.18-ni