Årlig svømmeprøve

14. februar 2026 21:59 , af Niels Iversen

Aarhus Roklub tilbyder klubbens medlemmer mulighed for at aflægge den obligatoriske årlige svømmeprøve i vintersæsonen frem mod sæsonstart i foråret. Svømmeprøverne afholdes som minimum den sidste fredag i hver måned.

Et hold af klubbens medlemmer bruger masser af ressourcer på at sikre klubbens svømmeprøver, lige fra planlægning til gennemførsel af prøverne i svømmehallen!
Disse medlemmer møder du i svømmehallen som klubbens svømmeprøvekontrollanter.

Den næste planlagte svømmeprøve finder sted fredag den 27. februar kl. 20.00–21.00Aarhus Svømmestadion / Frederiksbjerg Idrætscenter, Ingerslev, 8000 Aarhus C.
Opslag og tilmelding på AR rokort/goMember.

Der er planlagt yderligere svømmeprøver i foråret 2026 på følgende datoer:
13. marts, 27. marts, 24. april og 15. maj.
Opslag med mulighed for tilmelding til disse prøver vil snarest blive offentliggjort på AR rokort/goMember, og hermed bør alle medlemmer i klubben, der ønsker at aflægge en svømmeprøve, have haft mulighed for dette!

Nye medlemmer, der forventer at deltage i klubbens roskole foråret 2026, opfordres til at aflægge svømmeprøven. Medlemmer, der ønsker at opretholde deres rorret i den kommende rosæson, skal have bestået svømmeprøven, inden roning på vandet kan påbegyndes.

Svømmeprøven gennemføres i overensstemmelse med klubbens gældende sikkerhedskrav og omfatter svømning, træde vande samt håndtering af redningsvest og årer.

Tilmelding er påkrævet og sker via AR rokort/goMember.
Der kan maksimalt deltage 20 medlemmer pr. svømmeprøve.

Bliver du forhindret i at deltage efter du er tilmeldt, skal du hurtigst muligt framelde dig, så pladsen kan benyttes af et andet medlem, og klubbens svømmekontrollanter ikke står og venter på dig!

Se mere på AR rokort/goMember!

Se politik og retningslinjer for klubbens svømmeprøver.