Aarhus Roklub og Horsens Roklub er i fællesskab værter for DM i Coastal 2026 / Danish Open Coastal Regatta i Aarhus og vi har brug for jeres hjælp for at få det hele til at spille!
Derudover søger vi også hjælp til at skaffe sponsorater eller bidrag til arrangementet.
Det kan være du er verdensmester i at overtale lokale forretninger til at sponsorere mad,
kage, vand, trøjer eller andre praktiske bidrag.
Eller kender du en virksomhed, eller arbejder du et sted, der kunne have lyst til at støtte,
så hører vi meget gerne fra dig. Vi sørger naturligvis for synlighed og eksponering.
Vi har brug for frivillige fra fredag (klargøring og praktiske opgaver) samt hele lørdag d.
29. august 2026, hvor der er aktivitet fra tidlig morgen til sen eftermiddag/aften.
Vi søger hjælp til bl.a.:
• Klargøring og opbygning fredag
• Køkken- og forplejningsopgaver
• Praktiske og logistiske opgaver på land
• Afviklingshjælp under regattaen
• Generel støtte til deltagere og officials
Tilmelding som frivillig skal ske på opslag AR rokort/goMember (29.8.2026)
- Du kan selv skrive i kommentarfeltet, hvornår du har mulighed for at hjælpe og gerne også
hvis du kan byde ind på sponsor-/bidragssiden.
Har du selv planlagt at ro, tager vi naturligvis hensyn til det i planlægningen.
Tak for at bakke op om en stor fælles indsats mellem Aarhus og Horsens Roklub
Har du spørgsmål kan du ringe til Maybritt på 29 72 72 00 eller spørge en fra arrangørgruppen.
Mange rohilsner fra arrangørgruppen
Linda, Niels og Maybritt
