Aarhus Roklub søger frivillige kræfter til at styrke og samle klubbens kommunikation, visuelle udtryk og web.
Om opgaven
Vi ønsker at blive bedre til at fortælle de gode historier fra klubben.
Til det søger vi personer med interesse for kommunikation, SoMe, foto, video, grafik, webudvikling eller noget helt andet, som vi ikke vidste vi havde brug for 😉
Vi forestiller os du kunne have interesse i én eller flere af følgende opgaver:
• SoMe-indhold og opslag
• Pressemeddelelser og nyhedsbreve
• Tekster til hjemmeside
• Grafiske opgaver og visuel identitet
• Opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside
• Foto- og videoproduktion
Om dig
Måske har du en content creator i maven, er hobbyfotograf, er skarp til at skrive gode historier, er SoMe-nørd eller har teknisk snilde med hjemmesider og grafisk arbejde.
Organisering
Indtil nu er opgaverne blevet løst ”ad hoc” af forskellige medlemmer og vi ønsker nu at samle indsatsen og skabe en mere struktureret tilgang. Tanken er at etablere et lille team, som sammen kan løfte opgaven med at formidle klubbens historier.
Omfanget afhænger helt af din tid og dit overskud.
Interesseret?
Vi er i første omgang ude for at høre, hvem der kunne have interesse.
Kontakt:
Maybritt – 29 72 72 00
naestformand@aarhusroklub.dk